Hollywood12. juni 2018

Nusser løs: Så meget hygger Justin Bieber og Hailey Baldwin sig

Nye billeder af Justin Bieber og Hailey Baldwin sammen efterlader vist ingen tvivl om, at eks'erne har fundet sammen igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.09168587.jpg
 Foto: All Over Press

Over weekenden dukkede der en række billeder op, hvor Justin Bieber, 24, og eks'en Hailey Baldwin, 21, både gik i kirke, spiste frokost og aftensmad sammen i Miami.

Det affødte selvfølgelig rygter om, at de to unge stjerner atter dannede par, og nye billeder hælder yderligere benzin på det bål.

Mandag aften og nat var parret i byen sammen, og noget tyder på, at de tog hjem sammen - og deraf også vågnede op sammen.

En række billeder viser i hvert fald de tømmermændramte stjerner hygge sig på terassen, der hører til det hus, som Bieber har lejet sig ind i i Miami.

GALLERI: Se alle billederne af Justin Bieber og Hailey Baldwin sammen nederst på siden.

Her nusser Hailey Baldwin popprinsens hår, ligesom hun kærligt giver ham et håndklæde, efter han har fået sig en dukkert.

På et af billederne ser man modellen give Bieber skuldermassage.

Den 24-årige popprins gjorde det i foråret forbi med on/off-kæresten Selena Gomez, mens Hailey Baldwin sidst blev kædet sammen med charmesangeren Shawn Mendes.

Dog har Shawn Mendes adskillige gange været ud at slå fast, at han ikke danner par med den 21-årige model.

Hailey Baldwin har tidligere været ude at fortælle, at det ikke er nemt at date en superstjerne som Justin Bieber.

- Jeg vil ikke have opmærksomhed, fordi jeg er i et forhold med en bestemt person. Det er svært at date et menneske, som er i den her industri, fortalte Hailey Baldwin ifølge E! til Marie Claire.

- Man bliver nødt til at være tykhudet og meget stærk. Og så bliver man nødt til udelukkende at fokusere på den person, som man er sammen med og intet andet, tilføjede modellen dengang.

Se billederne af Justin Bieber og Hailey Baldwin, der hygger sig her:

Justin Bieber og Hailey Baldwin hygger sig - juni 2018

Sponsoreret indhold