Hollywood8. juni 2018

Skuespiller fra "Sons of Anarchy" blev kun 47

Alan O'Neill fra TV-serien "Sons of Anarchy" er død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sons-of-anarchy-08062018.jpg
 Foto: All Over Press
Den irskfødte skuespiller Alan O'Neill, der blandt andet spillede med i den populære TV-serie, "Sons of Anarchy", er død.
Han blev kun 47 år. Han blev fundet død onsdag aften i Los Angeles. Her var han faldet om og lå livløs i opgangen til sin kærestes lejlighed. Alan O'Neill havde gennem flere år lidt af hjerteproblemer, men var fortsat med at ryge trods helbredsproblemerne. Han har også tidligere både haft et alkohol- og stofmisbrug. Der er ikke mistanke om, at Alan O'Neill har været udsat for en forbrydelse, men han vil blive obduceret for at fastslå den nøjagtige dødsårsag. Alan O'Neills skuespillerkarriere daterer sig tilbage til 1990'erne. Hans nok mest berømte rolle er som karakteren "Hugh" i sæson 6 og 7 af "Sons of Anarchy", den amerikanske TV-serie, hvis omdrejningspunkt er en motorcykelklub og dens medlemmer. Serien blev lavet i 92 afsnit fra 2008-2014 og kørte også på dansk TV, hvor den blev vist i de tidlige nattetimer. Han er ligeledes kendt for sin rolle som "Keith McGrath" i TV-serien "Fair City" samt det populære britiske TV-show "Inspector George Gently". Hans agent Annette Walsh er kommet med en kort udtalelese i for bindelse med skuespillerens død. - Rent personligt kommer jeg til at savne, at Alan ikke deler denne planet med os længere. Selv om der var mange tusinde kilometer mellem Los Angeles og Dublin var han aldrig længere væk end et telefonopkald, siger Annette Walsh.

Sponsoreret indhold