Hollywood7. marts 2018

Heather Locklear truede med at skyde betjente

Heather Locklear er indlagt til afvænning efter voldsom anholdelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heather-locklear-07032018.jpg
 Foto: All Over Press
Politi har ransaget skuespillerinden Heather Locklears hjem i Thousand Oaks i Californien. Det sker, efter at den tidligere 'Dollars'- og 'Melrose Place-stjerne, truede med at skyde flere betjente, der var tilkaldt til husspektakler i hendes hjem den 25. februar.
Heather Locklear og hendes kæreste var blevet uvenner, og det ene ord tog det andet, og den tidligere stjerne tændte af og slog kæresten, så han efterfølgende havde tydelige mærker efter hustruvolden. Heather Locklears bror kom på besøg og vadede lige ind i slagsmålet og alarmerede politiet.
https://imgix.seoghoer.dk/heather-locklears-hus-07032.jpg

Det var her i Heather Locklears dejlige hjem i Thousand Oaks, at huspektaklerne fandt sted. (Foto: All Over Press)

Da betjentene kom, modsatte Locklear sig anholdelse og slog ud efter og sparkede ud efter betjentene, inden de fik sat håndjern på den genstridige 56-årige skuespiller og placeret hende i patruljevognen. Hun blev kørt til et tjek på hospitalet og efterfølgende blev hun sigtet for vold mod kæresten og vold mod de tre betjente hun forsøgte at skade. Det var under anholdelsen, at Heather Locklear truede betjentene. - Jeg skyder jer, hvis I nogensinde kommer her igen, råbte Locklear til betjentene. Og tirsdag i denne uge mødte politiet op med en ransagningskendelse for at finde eventuelle skydevåben hos Heather Locklear. Hun har våbentilladelse, men politiet fandt ingen våben på hendes ejendom. Heather Locklear blev efter den voldsomme anholdelse løsladt mod kaution og skal møde i retten den 13. marts. Ifølge E! News har Heather Locklear endnu en gang ladet sig indlægge for at blive et misbrug af alkohol og receptpligtig medicin kvit. 56-årige Locklear har i flere omgange haft problemer med politiet på grund af sit misbrug. Hun har været anholdt for spritkørsel og har haft problemer med at styre sit indtage af receptpligtig medicin. Det er ikke første gang, at politiet har været kaldt ud til Heather Locklears bolig i forbindelse med husspektakler. I 2011 var det hendes daværende kæreste, Jack Wagner, det gik ud over. - I forbindelse med et ophedet skænderi mellem de to, begyndte Heather at slå ham, og han gjorde gengæld, siger en politikilde til TMZ. Men ingen af dem ønskede efterfølgende at anmelde den anden til politiet. I slutningen af 2017 var Heather Locklear indlagt til afvænning for sjette gang og for anden gang i 2017, efter at hun i september sidste år kørte galt i en soloulukke. Af ukendte årsager bankede hun sin Porsche ind i autoværnet tæt på sit hjem, men hun slap med knubs. Ved den lejlighed var hun ikke påvirket af alkohol eller medicin, men lod sig alligevel indlægge til afvænning to måneder efter ulykken.

Sponsoreret indhold