Gert Rune blev ramt af kræft: Ironman på ét ben

Den 17. september 1986 vågnede Gert Rune op på Aarhus Kommunehospital.

Han var kun 16 år gammel.

Alligevel lå han i hospitalssengen med følelsen af, at livet ikke længere var værd at leve.

– Hvorfor skulle jeg være her? Mit liv var alligevel ovre. Hvad kan man med ét ben? Ingenting, husker han.

De negative tanker flød rundt i hovedet på teenageren, der fire måneder tidligere havde fået konstateret knoglekræft i venstre knæ.

Kemoen viste sig at være nytteløs, så lægerne var nødsaget til at amputere venstre ben for at redde Gerts liv.

Frihed i vandet

Den efterfølgende tid isolerede Gert sig på sit værelse med sin computer.

– Jeg syntes ikke, jeg kunne komme i skole med ét ben. Men en dag sendte min mor mig af sted. Jeg sprang ikke ud af bilen – jeg skulle virkelig tage mig sammen.

Selv om Gert havde fået en protese, og i lange bukser lignede sine klassekammerater, så fyldte det manglende ben meget i bevidstheden.

– Det manglende ben var som en lyserød elefant i rummet, som man ikke snakkede om, og kammeraterne faldt fra, erindrer Gert, der i dag bor i Serridslev ved Horsens.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: René Schütze)

Gerts mor var dog ikke færdig med at få gode ideer på Gerts vegne.

Den næste var, at Gert skulle gå til handicapsvømning.

– I min verden var jeg den eneste, der manglede et ben, men da jeg kom ind i svømmehallen, kunne jeg se, at jeg ikke var så unormal, som jeg selv gik og troede, fortæller han.

Det viste sig hurtigt, at han havde talent for svømning. Han kom på landsholdet og deltog i De Paralympiske Lege.

– Det gik op for mig, at der var andre på holdet, der var mere handicappede end mig, og de havde både kærester, arbejde og et almindeligt liv. Så jeg måtte bare komme ind i kampen. Jeg kunne sagtens klare mig, selv om jeg manglede et ben.

En vanvittig idé

De følgende år blev Gert uddannet i en bank og siden hen ansat i Mærsk.

Sideløbende fortsatte han med at svømme. Efter nogle år rundtomkring i Danmark og udlandet bosatte han sig i Kolding, hvor han begyndte i den lokale triatlonklub.

– Jeg kunne kun svømme. Men en dag spurgte en af de andre, om jeg ville med på et stafethold, hvor jeg svømmede, en cyklede, og en tredje løb.

– Der var en fantastisk stemning. Året efter var jeg med til at heppe på nogle klubkammerater, der skulle gennemføre en ironman.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Privat)

Der begyndte ideen at spire om, at jeg selv ville gennemføre en ironman, men jeg kunne stadig ikke løbe eller cykle.

Gert begyndte derfor at arbejde på en løsning på problemet.

– Jeg gennemførte i 2010 Hamburg Marathon i kørestol. Så var der også styr på løbet. Jeg fandt en liggecykel, hvor jeg kunne sætte håndcykelpedaler på. Derefter byggede vi en bøjle, så jeg kan styre cyklen med min benstump, for jeg skal jo bruge armene til at komme fremad.

Nye drømme

25 år efter at Gert havde fået amputeret det ene ben, gjorde han det, som andre mente var umuligt.

Han gennemførte som den første mand i Skandinavien en ironman.

Klokken 7.05 startede han ud med svømning.

12 timer og 54 minutter senere var han i mål efter at have gennemført 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42 kilometers løb.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: René Schütze)

Sporten fylder stadig meget i Gerts liv, og han gennemfører jævnligt en kvart ironman.

Men lige nu har han ikke flere store sportslige mål.

– Da jeg var i 20’erne, tænkte jeg: ”Hvorfor skal man vælge en kæreste med ét ben, når man kan få en med to?”. Sådan tænker jeg ikke mere. Så nu vil jeg gerne have en familie. Det er ligesom med andre mål: Jeg må ud at opsøge det på sociale medier, datingsites og i det virkelige liv, smiler ironmanden fra Horsens.