Nyheder7. februar 2018

Peter og Mikkel Schrøder: Æblet er ikke faldet langt fra stammen

Mikkel Schrøder var en ballademager i skolen. Farmand Peter ditto. Nu har de samlet deres erfaringer i forestillingen "Klassebilledet"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikkel-og-peter-schroeder.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Undskyld!

Umiddelbart en mærkelig måde at indlede en samtale på, men som Mikkel Schrøder siger: Så er det sagt.

– Jeg var en rod i skolen. Ikke ondskabsfuld, men meget grænse- og opmærksomhedssøgende, fortæller han.

Opmærksomheden fik han blandt andet ved at lukke vandet ud af poolen og tænde ild til skolens juletræ.

"Nu må Mikkel lære, at der er grænser for, hvad man kan tillade sig i et klasselokale," står der blandt andet i hans kontaktbog fra dengang.

Trods alle unoderne er skoletiden ikke gået helt hen over hovedet på den 43-årige skuespiller.

Tværtimod har perioden inspireret ham til hans seneste forestilling, "Klassebilledet", som har spillet for udsolgte huse på Vendsyssel Teater og i sidste uge gentog succesen på Bremen Teater i København.

– Jeg har altid ønsket at lave en række snapshot af personer og skæbner, men hvad skulle rammen være? Tiøren faldt over et gammelt klassebillede, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mikkel-og-peter-schroeder1.jpg
 Foto: Thomas Laursen
Vendsyssel Teater sprang sidste år ud i helt nye lokaler med en scene, der kan varieres i størrelse og omdannes til amfiteater. I foyeren er der café og hyggelounge. (Foto: Thomas Laursen)

Baby på vej

I marts og april skal han og forestillingen på turné, hvilket lige giver ham tid til at sige pænt goddag til sit andet barn, en søn, der måske allerede i skrivende stund har set dagens lys.

– Jeg kan lige nå at være med til at skolde sutteflasker, siger han.

Den kommende bedstefar, 71-årige Peter Schrøder, kan godt genkende lidt af sønnens trang til at lave rav i den.

- Men det var nok knap så grelt. Mere noget med at stå på hovedet midt i undervisningen eller få bageren til at sende 30 franskbrød midt i timen, siger han.

– Klassens klovne – det var os. Netop fordi alle har haft en skoletid, og alle kan huske den, appellerer forestillingen usædvanlig bredt, mener de.

– Et kig ud over tilskuerne afslører et aldersspektrum fra 25-75 år. Det er godt nok sjældent. Men de år præger én så stærkt, siger Peter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mikkel-og-peter-schroede3r.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Mikkel og kollegaen Christine Astrid Nielsen venter deres første fælles barn. Mikkels 11-årige datter fra tidligere ægteskab glæder sig til at blive storesøster, fortæller parret. (Foto: Thomas Laursen)

Kært barn

Han må vide, hvad han taler om, for han har igennem 12 år været først direktør og siden kunstnerisk leder for Vendsyssel Teater.

Det er slut nu, men hjertebarnet er stadig teatret deroppe i det høje nord.

Sidste job på stedet var at instruere sønnike i netop "Klassebilledet". Og her var slægtskabet mest en fordel, mener de.

– Normalt er der afsat tid til prøveforløb, brainstorm og andet, men vi har jo bare snakket videre over aftensmaden. Vi er begge to fagidioter, så det er nok meget godt med en pause fra hinanden nu. Om ikke andet så for vores koners skyld, siger far og søn.

Sponsoreret indhold