Reality4. september 2017

Patrick på 174 kilo: - Jeg er ved at begå aktivt selvmord

22-årige Patrick fra 'Den store vægtkamp' frygter, at han er ved at æde sig ihjel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/patrick-dsv.jpg
 Foto: TV3

22-årige Patrick er meget mismodig, da han træder ind i 'Den store vægtkamp' på TV3.

Den unge mand frygter, at hans spisevaner, bliver hans død, hvis der ikke sker noget drastisk.

Han vejer 174 kilo, og han siger, at det at spise er lige som et 'narkotikum' for ham.

- Jeg elsker, når jeg har tid for mig selv, hvor jeg kan spise i fred, men bagefter ved jeg med mig selv, at det ikke er godt for mig, siger Patrick.

Hans madvaner er usunde, og det er ofte fedtholdige snacks, der køres indenbords i store håndfulde.

Patrick er decideret ulykkelig over sin situation med en overvægt han ikke selv kan håndtere.

- Jeg føler, at jeg er i gang med at begå aktivt selvmord, og at jeg død af det, hvis jeg ikke ændrer på tingene, siger Patrick, der håber at deltagelsen i 'Den store vægtkamp' bliver springbrættet til en ny tilværelse med varige livsstilsændringer.

Patrick har allerede mærket konsekvensen af sin overvægt, der allerede var voldsom i konfirmationsalderen.

Her vejede han mellem 130 og 140 kilo.

I dag, hvor han bærer rundt på 174 kilo er der konkrete hindringer for hans samvær med andre mennesker.

- Jeg kan ikke sidde i flysæde, så jeg kan ikke komme ud at rejse med venner og familie, hvis vi skal længere væk, siger Patrick.

Også transport i en bil giver ham problemer.

- Jeg er bange for at overbelaste bilen med min vægt og tænker meget over, hvordan jeg skal sidde i bilen, siger Patrick.

- Når jeg skal ud til andre mennesker har jeg min egen stol med, for jeg er bange for at ødelægge andre menneskers stole, fordi de knækker sammen under mig. I det hele taget er jeg blevet en belastning for de mennesker, jeg holder af, siger Patrick.

'Den store vægtkamp': Kasper vejer 242,9 kilo

Med en vægt lige under et kvart ton er Kasper sværvægteren i en uge, hvor de fem deltageres samlede startvægt er på 984,7 kilo.

- Det er vildt, at en krop kan være så stor, siger Kasper, der er flov over at vise sin store krop frem, siger Kasper.

Da Rune Raahauge fortæller ham om hans BMI er det sandhedens time.

- Du sprænger faktisk skalaen. Du har et BMI på 72, og det burde ligge mellem 18 og 25, siger Rune til Kasper, der har vennen Karl som støtte.

Frygter ikke at vågne op igen

19-årige Mathias er den yngste deltager i denne uge.

Han vejer 168,2 kilo.

Han har sin søster, Pernille, til at holde sig i ørerne med kost og træning. Ligesom i uge 1 får deltagerne udarbejdet en kostplan af Diætisthuset og lagt et personligt træningsprogram af træner Rune Raahauge.

Mathias fortæller Rune om sin største frygt.

- Jeg frygter at dø i min søvn. At jeg lægger mig til at sove og aldrig vågner igen på grund af min overvægt, siger Mathias.

Og Rune bekræfter, at Mathias frygt ikke er grebet ud af det blå.

- Hele hans system er konstant på overarbejde på grund af hans overvægt, siger Rune.

I denne uges programmer møder vi også 39-årige Lars på 176,8 kilo, der som kioskbestyrer har de søde sager lige foran næsen hver dag.

Og så er der kurt på 222,8 kilo, der springer over hvor gærdet er lavest og ofte lever af frysepizza, som nedsvælges med den daglige dosis cola på mindst tre liter.

'Den store vægtkamp' vises på TV3 mandag til torsdag klokken 19.00.

Se et galleri med deltagerne herunder og se videoerne med de store mennesker:

Den store Vægtkamp Uge 2, september 2017

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold