
Astrolog forudsagde Jokkes skilsmisse, men i dag er han ikke bekymret

Stjernetyder og astrolog Ole Giber forudså i 1995, at prins Joachims og Alexandras ægteskab ville ende i en skilsmisse.
I dag har han kun gode nyheder til kongehusets nuværende par.
– Jeg er ikke bekymret for prins Joachims ægteskab med Marie eller for kronprins Frederiks med Mary. Prinserne er begge født i lufttegnet Tvillingerne, og det passer fint med både Marie og Mary, der begge er Vandmænd. Vandmanden er også et lufttegn, forklarer Ole Giber til SE og HØR.


Kongehusekspert: Frederik og Joachim har delt sig
Selv om Ole Giber betragter sig selv som pensionist, laver han stadig horoskoper for både firmaer og private – og det at kortlægge et barns fremtid er fortsat det mest spændende for ham.
– Det er stadig det mest interessante at lave et horoskop for et nyfødt barn. Det er jo fantastisk, at man fem minutter efter at have klippet navlestrengen kan fortælle, i hvilken retning et lille menneske vil udvikle sig, siger Ole Giber, der har fundet en fin balance mellem at bo i Thailand og at være sammen med sine børn.
Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.