Hollywood13. oktober 2016

Er eventyret slut? Kardashian-showet hænger i en tynd tråd

"KUWTK" lakker mod enden. Krisemøde hos Kris Jenner i Calabasas, Californien.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kardashian_2.jpg
 Foto: All Over

10 år. 12 sæsoner. Men nu lakker det mod enden.

Reality-serien, "Keeping Up With the Kardashians", hænger nu i en meget tynd tråd, og kilder tæt på produktionen bekræfter, at der formentlig ikke bliver genforhandlet kontrakter, når de udløber i 2018. "KUWTK" tog verden med storm, da den havde premiere i 2007.

I en tid hvor BlackBerry's og flip-telefoner var de smarteste gadgets, fik serien sit helt eget liv på de sociale medier. Det blev en kassesucces og en pengemaskine for seriens skaber, Ryan Seacrest og hele Kardashian-klanen. Det kickstartede vild berømmelse for Kim, Kourtney, Khloé, Kendall, Kylie, Kris og Caitlyn Jenner. Det mest sete afsnit forekom i 2009, hvor 4.8 millioner amerikaner fulgte med. Men derefter begyndte det at gå ned ad bakke.

Forleden afholdte Kris Jenner et krisemøde med top-producenter fra TV-selskabet, Bunin-Murrey og TV-kanalen, E!, for at tale om TV-seriens fremtid. Det skriver Star Magazine og X17online. Til mødet var hele familien til stede - på nær Kim Kardashian som stadig er sygemeldt efter det voldsomme kup i Paris, hvor hun fik stjålet juveler for 70 millioner kroner. Kanye West var heller ikke til stede på af sin "Life of Pablo"-tour. Meningen med mødet var, at alle kunne blive enige om, hvordan serien skal fortsætte - eller afvikles totalt. Indtil videre er kontrakter underskrevet indtil begyndelse af 2018, men i virkeligheden betyder det, at der kun kommer én sæson mere. Familien har netop afslutttet indspilningen af den 12. sæson.

Ifølge kilder i produktionsmiljøet er Kardashian-serien blevet for dyr en affære at fortsætte med. Til at begynde med var det blot en mindre, billig TV-produktion. Men priserne er blevet drevet op, og derfor er det snart ikke en god forretning. Ikke mindst på grund af klanens gigantiske lønninger. Kilder mener, at der udtaler over $100 millioner dollars til familien.

- Når udgifterne er så høje, er det ikke nok, at serien har 2 millioner seere pr. afsnit. Hvis man skal sælge dyre reklamer, skal man op på et helt andet seetal-niveau, siger en kilde med indsigt i produktionsmiljøet i Hollywood til SE og HØR.

I juli ramte "KUWTK" bunden med blot 1.7 millioner seere.

Khloé Kardashian delte forleden dette billede, da sæson nummer 12 var i kassen:

"KUWTK" har premiere i næste uge i USA. Det betyder, at den formentlig vil ramme danske TV-skærme til vinter.

Se flere billeder af klanens sommerferie i Havana, Cuba, her:

Kardashian-klanen på Cuba

Sponsoreret indhold