Nyheder15. juli 2016

Vejrværtens sommer: Bliver i skandinavien

DR-værten er ikke bange for en gang regn i sin sommerferie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anders_bartholdy_foto_all_over.jpg
 Foto: All Over

Tør DR-vejrets Anders Bartholdy selv stole på den danske sommer eller stikker han af mod sydens sikre sol?

Hvordan spår du, at sommervejret bliver i år?

– Jeg arbejder jo primært med vejret de næste fem-ti dage, så det der med en sommervejrsprognose er ikke noget, jeg gør mig så meget i. Men de prognoser, jeg har set, peger i retning af omskifteligt dansk sommervejr, men med en tendens til mere varme og solskin sidst i juli.

Hvordan skal du bruge din sommer?

– Jeg skal til Norge for at vandre i vildmarken. Det glæder jeg mig meget til, men jeg er nok nødt til at købe en ny regnfrakke, for der er blandet vejr i udsigten.

Stikker du af til sydens sol, eller tør du satse på sol i Danmark?

– Jeg satser på det skandinaviske vejr i år. Efter vandreturen står den på afslapning og lidt malearbejde i mit kolonihavehus i Valby. Det må meget gerne blive tørvejr, men det gør ikke noget, hvis temperaturen holder sig i starten af 20’erne. Det der med over 30 grader i skyggen er alt for varmt for mig.

Sponsoreret indhold