96 Liverpool-fans blev mast ihjel – nu er de endelig blevet frikendt

Det skulle have været en festlig dag med fodbold og fadbamser. I stedet blev 15. april 1989 tragediens dag for hele England.
Den dag omkom 96 Liverpool-fans, da de på tragisk vis blev mast ihjel under en kamp mellem Liverpool og Nottingham Forest på Hillsborough Stadium i Sheffield.
Tragedien sendte chokbølger gennem hele landet, men først nu – 27 år senere – kan familien til de døde få en form for afklaring og fred. Først i dag er ofrene nemlig blevet pure frifundet.
Indtil i dag har man strides om, hvorvidt det var politiet eller fansenes skyld, at den ufattelige tragedie indtraf.
En jury har i dag slået fast, at det alene var politiet, klubben Sheffield Wednesday og de ansatte i klubben, der bar skylden for ulykken.
Du kan se billeder fra Hillsborough-tragedien nederst i artiklen (OBS: billederne kan virke stødende).
Afgørelsen fik ifølge det britiske medie Daily Mail flere af de pårørende til at bryde ud i spontan jubel og glædestårer – og de berørte pårørende sang efterfølgende Liverpools slagsang ”You’ll Never Walk Alone”, da de forlod retten i Warrington.
Barry Devonside, der mistede sin eneste søn Christopher, 18, i tragedien, fortalte glædesstrålende, at han aldrig havde troet, at denne dag ville komme:
- Jeg troede aldrig i min vildeste fantasi, at de ville nå til denne konklusion. Jeg har altid drømt om det. Jeg er glad for, at det skete. Vi har gjort vores bedste – vi kunne ikke gøre mere, fortæller Barry Devonside til det britiske Medie Daily Mail.
Du kan se billeder fra Hillsborough-tragedien nederst i artiklen (OBS: billederne kan virke stødende).
Tragedien på Hillsborough Stadium skete under semifinalen mellem Liverpool og Nottingham Forest, da den enorme menneskemængde blev mast op mod det stålhegn, der skulle adskille fans fra banen.
Kampen blev afblæst efter blot seks minutters spil, men allerede på dét tidspunkt havde mange mistet livet.
Tragedien kostede 96 Liverpool-fans livet og sårede 766.
Efter ulykken blev der nedsat en officiel kommission for at fastslå årsagerne til tragedien. Resultaterne af undersøgelsen blev fremlagt i den såkaldte Taylorrapport.
Deri fremgik det, at hovedårsagen var utilstrækkelig politikontrol. Det fremgik dog også, at Liverpool-fansenes alkoholindtag på den skæbnesvangre dag forværrede situationen.
Du kan se billeder fra Hillsborough-tragedien nederst i artiklen (OBS: billederne kan virke stødende).
Den nye jury, der har brugt to år på at gennemgå materialet i sagen og afhøre 1.000 vidner, fandt i dag frem til følgende afgørelse:
- Det var alene politiets skyld, at der opstod en livsfarlig situation på øvre tribune, da politiet gav tilladelse til at åbne portene, så fans fra gaden strømmede ind.
- Politiet burde have beordret en central tunnel lukket, da dørene til øvre tribune blev åbnet.
- Politiet reagerede ”langsomt og ukoordineret” på den voksende menneskemængde i Leppings Lane. Ambulancetjenestens fejl bidrog også til tab af menneskeliv.
- Designet, konstruktionen og layout af stadionet var farlig og bidrog til ulykken.
- Sheffield Wednesdays daværende ingeniører – Eastwood & Partners – burde have gjort mere for at opdage de farlige konstruktioner og design på stadion.
Du kan se billeder fra Hillsborough-tragedien herunder (OBS: billederne kan virke stødende).