Kendt skuespiller i voldsom bilulykke
"Any Given Sunday"-stjernen James Woods snød døden, da en massiv bilulykke var ved at sende hans Jeep udover en klippekant. Skuespilleren kørte i en snestorm, da han pludselig måtte dreje skarpt for at undgå et harmonikasammenstød.
Ifølge Woods havde en billist mistet kontrollen på de isglatte veje i den amerikanske stat Colorado, hvilket førte til sammenstødet, som Woods efterfølgende beskrev i en række tweets.
- Dybt fald på 30 meter, men autoværnet holdt. Jeg var i stand til at komme ud og glide igennem den modkørende trafik, skrev den 68-årige skuespiller ifølge Daily News.
Woods, der er kendt for at spille skurkeroller i film som "Casino" og "Ghosts of Mississippi", skrev efterfølgende, at hans airbag ikke blev udløst på hans nu totalskadet bil, og at han er heldig at være i live.
- Gud smilede til mig i dag. Jeg er så lykkelig over at være i live, skrev han på Twitter.
Skuespillerens tweets fik flere fans til tasterne for at vise deres støtte til den tredobbelte Emmy-vinder, der takkede for tankerne.
Uheldig butikstyv forsøger at flygte – løber direkte ind i glasdør
- Undskyld, jeg vrøvler. En lille hjernerystelse. Tak for alle de smukke støtteord, alle sammen. Vær søde at køre sikkert i feriedagene, afsluttede Woods.