Her er 10 ting du (måske) ikke vidste om vores nye landstræner
Danmark har fået en ny landstræner.
Klokken 11 afslørede Dansk Boldspil Union på et pressemøde i Parken, at vores nye landstræner hedder Åge Hareide, er 62 år og stammer fra Norge.
Mon den tidligere Malmö FF-træner kan bringe det danske landshold på ret kurs igen – og måske få de danske drenge til VM i 2018? Ja, vi krydser hvert fald fingre.
Imens kan vi passende læse lidt facts om vores nye landstræner.
- Åge Hareide blev født 23. september 1953 og bærer det fulde navn Åge Fridtjof Hareide.
- Han blev født i Ulsteinvik, Norge.
- Åge Hareide bliver blandt venner kaldt Fridtjof eller Oggy
- Da Åge Hareide selv var aktiv spiller, spillede han blandt andet for Manchester City, Hødd, Molde og Norwich City.
- Åge Hareide spillede også for det norske landshold i perioden 1976-1986, hvor han scorede fem mål i 50 kampe.
- Åge Hareide var forsvarsspiller i sin tid på det norske landshold.
- Som træner har han styret foldboldholdene Molde, Helsingborgs IF, Brøndby, Rosenboerg, Norge (landstræner), Örgryte IS, Viking og Malmö FF.
- Han var landstræner for det norske landshold i perioden 2003 til 2008.
- Åge Hareide trak sig som landstræner for Norge 8. december 2008 på grund af dårlige sportslige resultater.
- Mange fodboldentusiaster ser Åge Hareide som en lidt grå og stille type, men vores nye landstræner er nu alligevel leveringsdygtig i en række sjove citater. Vi har samlet en håndfuld lige her:
"Vi tripper rundt på høje hæle. Det er dét, damer gør, ved du”
”Nogle gange kan jeg være lidt uklar i spyttet, men jeg er ingen lystløgner”
”Jeg burde aldrig have sagt det, I burde aldrig have skrevet det”
"Fodbold er ikke bare sort og hvidt. Variation er det vigtigste. Vi er ikke Brasilien”
Kilder: Wikipedia, Ritzau, RBK Web, BT
I videoen herunder kan du se, hvordan det så ud da Åge Haride blev præsenteret