Nyheder6. november 2015

Misbrugsekspert om Jokeren: Det er ikke smart!

Misbrugseksperten Henrik Rindom er ikke sønderligt imponeret over Jokerens coke-indrømmelse på Aftenshowet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/772257fd77fe4e9087a95869cc3db710.jpg
 Foto: Privat

- Ikke smart!

Sådan lyder dommen fra misbrugsekspert Henrik Rindom, efter Jesper "Jokeren" Dahl på DR1s Aftenshowet indrømmede, at han lige havde "taget en streg" coke inden udsendelsen.

- Men kokain findes i samtlige samfundslag, og jeg har indtil videre ikke mødt unge, der kan styre det. Jeg tror dybest set ikke, at Jokeren nu får 16-årige til at gå ned på gaden og købe kokain, men jeg vil da sige, at det er en dårlig ide for unge at tage til fest med Jokeren, siger Henrik Rindom til SE og HØR.

I Aftenshowet spørger TV-værten Mark Stokholm, om Jokeren er på stoffer, mens de taler sammen.

- Ja. Både lovlige og ulovlige. Jeg har ligget med influenza, så jeg har taget nogle panodil, nikotin, koffein, lidt alkohol, og så har jeg også taget en streg kokain, siger Jokeren på direkte TV.

Jokeren var inde for at fortælle om sin nye samtalebog med Kurt Thyboe.

Sponsoreret indhold