
Læs også
Det er efterhånden ikke meget, vi hører til kineseren Jackie Chan, men det betyder ikke, at bankbogen er i minus. Tværtimod.
For selvom vi ikke ser så meget til ham i vesten, er han stadig den største filmstjerne i Kina.
Celebritynetworth har netop offentliggjort listen over de bedst betalte skuespillere i verden lige nu, og her ligger Chan på en fornem andenplads lige efter Robert Downey Jr.
Hele 350 millioner kroner hiver den lille mand hjem i 2015 på sine film, og derudover har han en hel kæde af biografer opkaldt sig i hjemlandet, der også skæpper godt i kassen.
Samlet set sidder den 61-årige mand på en formue på halvanden milliarder kroner.