Nyheder14. juli 2015

'Christopher six-pack' slår til igen: Se min vilde krop!

Danmarks 'mini-Arnold Schwarzenegger' gør det igen - han viser kød på de sociale medier til alles store glæde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christopher-mr.jpg
 Mikael Rieck

Ja, okay, Christopher. Så siger vi, at din nye Instagram-video blev delt, så du kunne vise dine udsprings-evner. Helt sikkert!

Sandheden er dog nok, at Christopher, 23, også lige ville minde sine mange følgere om, at hans vaskebræt er totalt intakt i sommerlandet. Man får nok ikke en bedre krop. Christophers mange Instagram-fans dånede da også over synet af ham, da han tog hovedspring i bølgen blå. Se videoen her:

Du den dejligste ferie Ø

En video slået op af @christophermusiccom den

13. Jul 2015 kl. 8:27 PDT

Videoen resulterede i hele 15.200 'likes' på under 12 timer. Og adskillige kærlighedserklæringer fra piger i hele verden.

Dog banker den unge smørtenors hjerte kun for én. Kæresten, Cecilie Haugaard, 24, som følger ham i tykt og tyndt. Parret har været sammen i et år.

Christopher er kendt for sin flotte fysisk. Et resultat af hård træning og sund kost - noget den 23-årige sanger går meget op i. Han er altid sporty og frisk, men dog ikke så irriterende, at han ikke kan snuppe en 'Big Mac' i ny og næ.

Mon ikke at vi kommer til at se flere topløse billeder af Christopher inden sommeren er ovre. Han er i hvert fald ikke bange for at dele ud af sin krop på de sociale medier.

Uanset hvad tør SE og HØR godt kåre årets vaskebræt sommeren 2015: Tronen er din, Hr. Nissen.

Sponsoreret indhold