
Se videoen: Due lagde æg… i mands stegepande!

Da norske Stian Fjelldal for nyligt kom hjem, opdagede han til sin store forskrækkelse, at en due havde forvildet sig ind i hans køkken. Det lille fjerkræ havde endda overpruttet hele hans køkken, både på gulvet og i vindueskarmen, som videoen i bunden af denne artikel bevidner.
Men den mærkværdige historie slutter ikke her.
For foruden dueprutter og fjer hist og her fandt Stian Fjelldal også et efterladt dueæg – nænsomt placeret i hans stegepande, vel at mærke!
Og fuglen havde endda medbragt lidt afpillede grene, som den havde smidt i panden sammen med ægget. Lækkert.
- Da jeg kom ind i gangen, kunne jeg høre en masse larm ude fra køkkenet. Jeg har før haft besøg af duer og tænkte, at det nok igen var duer, fortæller Stian til det norske medie VG.


Vild video: Her bliver dyrepasser bidt af glubsk krokodille

Se videoen: Fjolser hiver alligator i halen, og så går det galt
Han tændte derfor for videokameraet på sin mobil, trykkede ’optag’ og begav sig ud i køkkenet, hvor han opdagede den forvirrede due.
Fuglen var tilsyneladende blevet så stresset, at den havde fået tynd mave… i hvert fald lå der dueklatter over hele køkkenet. Men først til sidst opdagede Stian, at fuglen også havde haft et andet presserende ’problem’, og at den havde taget hans stegepande i brug.
Flere har dog påstået, at Stians historie er lidt for god til at være sand, og at han selv har placeret ægget i panden - så duen altså kun har haft tynd mave under sit besøg. Til det siger den uheldige nordmand:
- Jeg har også selv tænkt, at folk ville tænke det, men det er ikke så let at opdigte. Jeg ved ikke, hvor jeg skulle få et dueæg fra, lyder det fra Stian, der tilføjer, at han ikke fyrede op for blusset på kogepladen (... det var måske ellers oplagt at lave en omelet).
I stedet overvejer han nu, om han skal tage ægget med på arbejde. Eller bare smide det i skraldespanden.