Nyheder25. august 2013

Medina: Se hende som junkie

Sangerinden kan for tiden opleves med et uhyggeligt udseende
https://imgix.seoghoer.dk/media/e732f6eb529e4a34873b11b5075eb14b.jpg
 Foto: All Over

Når Danmarks ukronede popdronning Medina for tiden ofte skriver ordet "Junkie" i sine hashtags og i beskeder på Instagram og Facebook, betyder det ikke, at dejligheden er blevet narkoman og stikker sig med kanyler.

Hun henviser derimod til sin spritnye musikvideo og single, der bærer titlen "Junkie", hvor Medina er ligbleg og vender det hvide ud af øjnene som var hun en dybt ramt narkoman med zombie-look.

Se Christophers nuttede lillebror

Sangen er ikke, som man skulle tro, en beretning om egne erfaringer med stoffer. Teksten handler derimod om at være så forelsket, at man bliver afhængig af sin kæreste - som var man en junkie.

På singlen har hun teamet op med sine gamle venner fra Svenstrup & Vendelboe, og nummeret er også ude i USA, hvor Medina længe har forsøgt at slå igennem for alvor.

I musikvideoen, der er utrolig gennemført og flot lavet, får Medina hjælp fra "familien". Næsten da. Kæresten Christophers lillebror er således med ligesom James Sampsons knægt, Zion, også har en rolle.

Tjek "Junkie" ud HER.

Sponsoreret indhold