Det er anden gang, at svømmeren Lotte Friis får afslag fra Københavns Universitet. Drømmestudiet er jura og der er hendes gennemsnit ikke højt nok til, at hun kan få lov til at komme ind.
- Selvfølgelig var det en stor skuffelse at få afslag, men nu vil jegkoncentrere mig om OL. Så på en måde kom der noget godt ud af afslaget, siger Lotte til B.T.
Læs mere: Lotte Friis kysser med cykelhelt
Sidste år søgte hun også ind på det hårde studie og fik et nej. I år krævede det en karakter på 8,3, hvis man søgte ind på kvote 1.
Hvis hun blot havde haft 7,9 så havde hun fået sig en standby plads og var garanteret en plads næste år.
I alt blev 725 optaget på jurastudiet på Københavns Universitet og 75 fik en standby plads, desværre for den talentfulde svømmer, var hun ikke en af dem.
Læs mere: Lotte går efter guldet
Hun er nu i stedet på vej til EM i Budapest. Hun er i forvejen verdensmester i 800 meter fri og derfor en af favoritterne ved dette stævne.
- Jeg kan mærke, at formen er på vej i den rigtige retning nu, så det er betryggende, siger hun til avisen.