Nyheder23. januar 2010

Caroline Wozniacki: Endnu en skalp down under

Tennisdarlingen vandt også sin tredje kamp i Australian Open – forude venter opgør mod superstjerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/januar/wozvandtdownunder1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Danske Caroline Wozniacki er verdens fjerdebedste tennisspiller, men den placering kan meget vel være forbedret, når årets første Grand Slam-turnering er slut.

I dag vandt det 19-årige tennis-ikon sikkert i tredje runde over israelske Shahar Peer, som i øvrigt er Wozniackis tidligere doublemakker, med cifrene 6-4, 6-0.

Første sæt var en nogenlunde jævnbyrdig affære, selv om Wozniacki hele tiden så ud til at være et skridt foran sin modstander. Den teori blev bekræftet i andet sæt, hvor Caroline var helt suveræn og uddelte et æg til sin israelske modstander.

I fjerde runde venter der nu et opgør mod kinesiske Na Li. Bliver det også til en sejr her, tyder meget på et kvartfinalemøde mod den amerikanske superstjerne Venus Williams.

Sponsoreret indhold