Nyheder28. november 2008

Caroline Wozniacki: I skattely

Tennis-darlingen undgår dansk skat ved at leje mini-lejlighed i Monaco
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/carolinewozniackiskattely1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Når tennisstjernen Caroline Wozniacki skal have vasket sit tennistøj eller interviewes af den begejstrede danske sportspresse, foregår det i familiens 126 kvadratmeter store lejlighed i Farum.

Når ketsjer-darlingen skal betale skat af sine tennisindtægter, der alene i år anslås at runde fem millioner kroner, foregår det i det skattefri fyrstendømme Monaco, hvor Carolines far har lejet en lejlighed, som han over for SE og HØR anslår til at være på 60-70 kvadratmeter.

Betaler 0 kroner i SKAT

Tennismillionæren Caroline Wozniackis bidrag til danske hospitaler, veje og socialforsorg er med andre ord 0 kroner.

I januar 2007 meddelte Carolines far og træner, Piotr Wozniacki, folkeregisteret, at han sammen med sin hustru Anna og den dengang 16-årige Caroline flyttede til Monaco. Carolines storebror Patrik flyttede på det tidspunkt til Lyngby.

En monegaskisk lejlighed blev anskaffet, men familien Wozniacki lejede sig også ind i en stor lejlighed i Farum. Det er ikke forbudt, men Wozniacki'erne risikerer at få en regning fra det danske skattevæsen, hvis Caroline og hendes forældre fortsat antages at bo i Danmark.

Riskikere kæmpe regning fra det danske skattevæsen

- Jeg vil mene, at hvis man melder flytning til Monaco, men har rådighed over en lejlighed i Danmark, så er den fulde danske skattepligt bevaret, siger en SKAT-medarbejder til SE og HØR.

Selv om Caroline altså betegner lejligheden i Farum som "hjem", er hendes far irriteret over, at der sættes spørgsmålstegn ved, om familien bor i Monaco.

Faren smider røret på

- Når du kan spørge om sådan nogle ting, er du for dum. Vi har talt med hinanden for sidste gang, siger han og smækker røret på.

Familiens advokat Thomas Berg siger dog: - Det er ikke nogen hemmelighed, at flytningen til Monaco er sket af skattemæssige årsager - og fordi træningsfaciliteterne dernede er gode. Jeg ved, at Caroline træner i Monaco om vinteren.

Spørgsmålet er nu, om skattevæsenet også mener, at en gang vintertræning i Monaco er nok til at blive fritaget for at betale dansk skat.

Læs meget mere om sagen i ugens SE og HØR

Sponsoreret indhold