Skal være mormor til tvillinger

Det er ikke mere end et år siden, at Anne Linnets unge ekskone Tessa fødte parrets andet barn, sønnen Nemo.
Og nu er der så igen babylykke på vej i familien Linnet, der udover lille Nemo tæller seks andre børn og flere børnebørn.
LÆS OGSÅ: Anne Linnet: Mor til syv
Det er dog ikke Anne Linnet selv, der igen skal være mor, men derimod hendes ældste datter Evamaria, der selv har rundet de 40. Det afslører Xander Linnet på facebook.
- Så er jeg hjemme igen fra Paris. Min storesøster kiggede lige forbi studiet - Hun er højgravid og føder når som helst..... Tvillinger!! :-), skriver han.
Samtidig deler han et billede af sin smukke søster, der bærer på en yderst tung mave, der ser ud til at kunne poppe med det samme.
LÆS OGSÅ: Nyforelskede Xander tager slæbet

Wow! sådan et par Linnet-babyer fylder godt i den gravide mave (Foto: Xander, facebook)
Xander glæder sig tydeligtvis til igen at blive onkel, og mon ikke også Anne Linnet glæder sig til endnu et par børnebørn.
Selv er hun med rollen som nybagt mor mere end vant til at tage sig af sutteflasker og bleskift, så måske Evamaria kan se frem til en hjælpende hånd fra den vordende mormor.
LÆS OGSÅ: Anne Linnets kone er flyttet
I hvert fald har rockmamaen med sin børneflok på syn slået fast, at hun elsker lyden af småfolk i huset.
Udover Evamaria og Xander har hun også selv født den nu voksne søn Marcus, mens hun har adopteret børnene Maria og Peter. Rollingerne Nemo og Isolde bar ekskonen Tessa derimod på.
Anne Linnet blev bedstemor for første gang tilbage i 2008, da sønnen Marcus blev far.
LÆS OGSÅ: Anne Linnet er blevet farmor