Hollywood14. september 2009

Elton John: Nægtes adoption

Den bebrillede sanger vil gerne adoptere lille ukrainske Lev, men det må han ikke, fordi han er homoseksuel og for gammel
Hvis Elton John vil være far i en alder af 62 år, må han sandsynligvis lede andre steder end i Ukraine
Hvis Elton John vil være far i en alder af 62 år, må han sandsynligvis lede andre steder end i Ukraine
 Foto: All Over

Under sit velgørenhedsarbejde i Østeuropa var Elton John for nylig på besøg på et ukrainsk børnehjem.

Her stiftede sangeren bekendtskab med den 14 måneder gamle dreng Lev, som han, til hele verdens overraskelse, annoncerede, at han gerne vil adoptere sammen med sin samlever David Furnish.

Men det kommer ikke til at ske, udtaler den ukrainske familieminister Yuriy Pavlenko.

- Enlige udlændinge har ikke ret til at adoptere børn. Og aldersforskellen mellem barn og forældre må ikke være mere end 45 år. Det er det samme for alle, hvad enten man er præsident, minister eller Elton John, konkluderer Pavlenko.

62-årige Elton John bliver i Ukraine betragtet som enlig, fordi lovgivningen ikke anerkender homoseksuelle partnerskaber som ægteskab, og hans eneste spinkle håb er nu, at præsident Viktor Yushchenko giver parret dispensation.

Sponsoreret indhold