Nyheder4. januar 2012

Mystik om Anders Frandsens død

Grand Prix-stjernen havde en grill stående indenfor, da han mistede livet
I går blev Anders Frandsen bisat til tonerne af Frank Sinatras "My Way"
I går blev Anders Frandsen bisat til tonerne af Frank Sinatras "My Way"
 foto: All Over Press

Det var nogle af Anders Frandsens venner, der søndag aften fandt den 51-årige entertainer død i sin lejlighed i Hellerup. Ifølge B.T.dk kontaktede de straks politiet, da de ifølge avisen samtidig fandt en Webergrill indendørs.

Læs også: Mindeord fra SE og HØRs chefredaktør

Politiet ved endnu ikke, hvor længe Anders Frandsen havde været død, da vennerne fandt ham. Men hvis det var selvmord, og Grand Prix-stjernen brugte grillen, kunne det have fået fatale følger for de venner, der fandt ham.

Læs også: Anders Frandsen er død

Det viser en sag fra Nordjylland i maj sidste år, hvor en kvinde tog sit eget liv ved at slæbe en tændt grill ind i parrets hjem. Da manden senere kom hjem og fandt kvinden, mistede han bevidstheden og døde efterfølgende af kulilteforgiftning.

- At gå ind i sådan et lokale svarer ifølge teknikerne til at hoppe i en brønd. Så iltfattigt er det, sagde Mogens Hougesen fra lokalpolitiet i Frederikshavn, dengang om sagen til Nordvestnyt.dk. (link fjernet)














Sponsoreret indhold