Nyheder9. januar 2015

Marianne Eihilt er gravid

Den tidligere ”Vild med dans”-stjerne venter sig
Af af
Tillykke til Marianne Eihilt
Tillykke til Marianne Eihilt
 Foto: All Over



Der er dømt babylykke i det jyske for danseren Marianne Eihilt, 40, og hendes kæreste, som hun bor sammen med i Randers.

- Jeg vil gerne bekræfte, at jeg venter barn til foråret, og jeg glæder mig helt vildt, siger Marianne Eihilt til Billed Bladet.

- Kønnet kender jeg ikke, men jeg har det helt perfekt og har indtil videre haft noget af den letteste graviditet. Heldigvis kan jeg stadig undervise, og det vil jeg blive ved med så vidt som muligt op til terminen, fortæller Marianne, der er medindehaver af danseskolen Let's Danse i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Marianne Eihilt: Ny mand

LÆS OGSÅ: Marianne Eihilt: 'Vild med dans' ødelagde forholdet

Hun har de sidste tre år boet sammen med kæresten, som hun ikke vil afsløre navnet på, i Randers, og nu kommer familien snart til at omfatte tre.

Marianne Eihilt blev kendt i hele Danmark i 2005, da hun trådte ind på dansegulvet i "Vild med dans" sammen med Erik Peitersen og også Eskild Ebbesen det samme år, hvor det begge gange blev til andenpladser i programmet.

I 2006 dansede hun med Ole Olsen, hvor parret fik en femteplads, mens hun i 2007 vandt danseprogrammet sammen med skuespilleren Robert Hansen og i 2008 vandt hun igen - denne gang sammen med Joachim B. Olsen. Derefter holdt hun pause, men var i 2011 tilbage - denne gang med Tommy Kenter og en fin tredjeplads.

Men siden har hun ikke medvirket i programmet, selvom hun flere gange har indrømmet, at det er svært at sige nej, når hun bliver bedt om at være med.

Sponsoreret indhold