Erik Damgaard holder udsalg

Kistebunden hjemme hos Erik Damgaard må efterhånden være mere og mere synlig.
Den stenrige IT-mand har nemlig igennem de seneste år tabt millioner af kroner. Senest har han sat sin liebhaver-villa ved Øresund ned med hele 11 millioner kroner. Det skriverEkstra Bladet.
Læs også: Erik Damgaard har soldet 1,5 milliard væk på 3 år
- Ja, det er rigtigt. Det er godt set, siger han til avisen.
Huset var oprindeligt sat til salg for 79 millioner kroner, men efter et års tid med et til-salg-skilt plantet i plænen, vil Erik nu af med luksus-hytten.
Villaen, der ligger på A.N. Hansens Allé i Hellerup var rammen om Damgaards familieliv med ekskonen Signe og deres 2 børn.
Læs også: Anni Fønsby: Pyntesyg
Signe Damgaard blev boende, da parret blev skilt, men flyttede for et års tid siden, fordi planen var, at Anni og Erik ville bo i huset.
Lige nu bor parret dog til leje i et hus i Charlottenlund, som de har indtil december 2011. Hvorfor parret ikke vil bo i million-villaen vides ikke. Men måske er der for mange kvadratmeter, nu hvor Anni snart skal afsone sin straf, og Erik dermed kommer til at ligge alene i dobbentsengen om natten.