Hollywood7. november 2012

Sådan ser 90'er-topmodellen ud i dag

Husker du Marcus Schenkenberg? Se hans udseende i 2012
Husker I ham, tøser? Således så Schenkenberg ud i 90'erne.
Husker I ham, tøser? Således så Schenkenberg ud i 90'erne.
 Foto: All Over




Marcus Lodewijk Schenkenberg van Mierop er hans oprindelige navn, men verden lærte ham i 90' erne blot at kende som Marcus Schenkenberg.

Dengang var han i tyverne og verdens bedst betalte, mandlige topmodel med topjob for bl.a. Calvin Klein, og berømmelsen blev ikke mindre af hans forhold til den storbarmede "Baywatch"-babe, Pamela Anderson.

I dag som 44-årig en god portion år senere er han stadig en flot fyr, som dog er blevet væsentlig ældre at se på.

Victoria og supermodel: Hed flirt

Svensk/hollænderen, som er 190 cm. høj og vejer 82 kg., viste sig forleden i Hamborg, da han skulle gøre reklame for sit nyeste produkt - en såkaldt Power Plate Cyber Trainer.

Schenkenberg blev berømt for sin muskuløse krop og "vaskebræt" efter at han blev opdaget i 1989 af den amerikanske fotograf Barry King, som så ham stå på rulleskøjter i Venice, Los Angeles.

Han har skrevet bogen New rules om sit liv som model og bor i dag i New York.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/69bb50befc9a4805a4e1fe5cb56e281a.jpg


Sådan ser Marcus ud som 44-årig i 2012. (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold