Annie Lennox: Min fod var som en død fisk
Den tidligere "Eurythmics"-sanger måtte for nylig forlade en AIDS-konference i Mexico, fordi hun fik en nerve i klemme i ryggen.
- Jeg følte mig en lidt som Elisabeth Taylor, da jeg blev kørt ud af flyet i kørestol ved ankomsten til England.
Operationen gik ifølge Lennox's talsmand som planlagt, og sangerinden skal nu komme sig i sit hjem i London.
- Det er de værste smerter, jeg har haft i mit liv. Min venstre fod var helt kold og følelsesløs.
Det er femte gang Annie er under kniven, og hver gang har hun syntes, det var et mirakel, da hun vågnede.
- Jeg kan nu gå igen meget langsomt uden at slæbe benene efter mig, men det kommer til at tage mindst seks måneder med fysioterapi, før jeg kan gå normalt igen.
Annie Lennox skulle have sendt et nyt album på gaden 15. september, men udgivelsen er blevet udskudt til næste år.