Web TV: Peter Gades prinsesse

Peter og hustruen, Camilla Høeg Gade, 29, blev forældre til lille Alma den 29. september, og i forvejen har de datteren Nanna, som for nylig fyldte fire år.
- Nå, I kom nok på det rigtige tidspunkt, for Alma har lige gjort i bleen, så jeg skal lige skifte hende, grinede den 31-årige badmintonstjerne, Peter Gade, da SE og HØR forleden var på besøg i hjemmet i Holte.
Her kan du se Peter Gade tage fat
I denne uge deltager Peter i Denmark Open i Odense, og han er i det hele taget meget væk hjemmefra på grund af badminton.
- Vi har talt om, at det vil være sådan de næste par år, men selvfølgelig er det svært at være væk hjemmefra, når der nu er to små prinsesser, der venter. Til gengæld kan jeg få min nattesøvn, når jeg er på turné rundt om i verden, smiler Peter, som tidligere har udtalt, at han gerne vil have mange børn.
- Det er sandt nok, men det bliver bestemt ikke lige nu, hvor der er rigeligt at se til, forsikrer den nybagte far.