Diva-baben Julie: Kæreste med Paradise-steg
Hun har deltaget i "Paradise Hotel", er med på blondineholdet i den kommende udgave af "Divaer i junglen" og har over et par sæsoner fået kåde fyre til at savle i "For lækker til love".
Men nu tyder meget på, at hotte Julie von Lyck absolut ikke er "for lækker til love". I hvert fald ikke længere.
Julie von Lyck: Nye og større bryster
Den smækre babe meddeler således på sin Facebook, at hun nu er i forhold med Steffan Bak.
Og han er ikke helt ukendt for fans af reality-TV. Han var nemlig både med i forrige sæson af "Paradise Hotel", ligesom han en overgang på rygteplan kissemissede med Amalie Szigethy i en af Amalie og Peter Birchs mange kærestepauser.
Julie deler gladeligt ud af sin lykke på sin profil:
- Jeg er så taknemlig for at jeg har så mange dejlige venner, veninder, en dejlig familie og en dejlig kæreste der gør mig glad ? Jeg er overtroisk, men 2013, ser jeg frem til som et år med lykke og ikke ulykke ?, skriver hun.
Du kan nyde Julie og hendes dejlige former i "Divaer i junglen 2", der starter på TV3 d. 28. januar.
Julie von Lyck: Overfaldet af ekskæresten
Steffan Bak var med i "Paradise Hotel" i 2010. (Foto: Thomas Laursen)