Snobberne: - Når en kvinde er fyldt 22, hænger og slasker det hele!

I år afvikles den store Danmarks Indsamling for niende gang.
Der samles ind for at hjælpe mennesker og afhjælpe uretfærdighed i nogle af verdens fattigste lande.
Indsamlingen kulminerer med et storslået show på DR1 på lørdag den 31. januar.
Det er Louise Wolff og Nikolaj Koppel, der for tredje år i rap er værter ved showet, der betyder millioner i kassen til det gode formål.
Men fra begyndelsen af ugen har Danmarks Radio på alle platforme slået på tromme for showet.
Også i dag på P3, hvor Snobberne fra Rytteriet, Poul og Fritz, var på besøg.
- Alt man giver, får man tilbage. Det kunne de fattige godt lære noget af. De fattige giver meget lidt i forhold til, hvad vi giver, siger snobberne blandt andet.
Også den kvindelige studievært fik et kærligt fur:
- Alt hænger og slasker på kvinder, når de er over 22 år, siger Fritz.
Ud over de kærlige fornærmelser lovede Fritz og Poul at deltage i showet lørdag, hvor de skal være med til at optælle de indsamlede penge.
Se klippet med Poul og Fritz på besøg hos P3 her: