Nyheder27. januar 2009

Lisa Lents: Vi er altså kærester

Skønheden slår nu fast, at hun danner par med fodboldspilleren Thomas Villadsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/lisalentsforhold2-jpg.jpg

Smukke Lisa Lents og den 2 år ældre Thomas Villadsen står nu for første gang frem og bekræfter deres - forholdsvis nye - forhold. Så sent som i denne uges Familie Journal, kan man læse, at den regerende danske kandidat til Miss World ikke har "tid" til romantik i sit liv.

- Jeg vil blot understrege, at artiklen til Familie Journal blev lavet for 2½ måned siden og først lige er blevet trykt nu. Det er nok der, misforståelsen er dukket op. Jeg har IKKE benægtet mit forhold til Thomas Villadsen, jeg har blot undladt at kommentere forholdet, korrigerer 22-årige Lisa Lents i en e-mail til seoghoer.dk.

Nu er den forelskede skønhed imidlertid klar til at verificere forholdet.

- Jeg kan nu bekræfte, at jeg og Thomas er lykkelige og har det godt sammen. Vi supplerer hinanden rigtig godt, da vi begge er eliteidrætsudøvere og kan relatere til hinandens hverdag, skriver Lisa Lents, som for nylig var i hollandske Emmen for at besøge sin kæreste, der spiller fodbold for den lokale klub.

Sponsoreret indhold