Annonce
Hollywood4 timer siden

Hollywood-legenden Robert Duvall er død: Blev 95 år

Den Oscar-vindende skuespiller gik søndag bort, mens han var omgivet af sine nærmeste, fortæller hans hustru
Den amerikanske skuespiller Robert Duvall døde søndag.
Den amerikanske skuespiller Robert Duvall døde søndag.
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Stjerneskuespiller død - blev 48 år

Robert Duvall er død.

Han blev 95 år.

Dødsfaldet bliver mandag offentliggjort på hans Facebook-side, hvor hans hustru, Luciana Duvall, har delt en rørende besked.

- I går sagde vi farvel til min elskede mand, kære ven og en af de bedste skuespillere nogensinde. Bob sov stille ind derhjemme, mens han var omgivet af kærlighed og støtte, starter beskeden på Facebook.

- For verden var en han Oscar-vindende skuespiller, instruktør og historiefortæller. For mig var han ganske enkelt alt, lyder dte videre.

Hun fortæller, at han havde en enorm passion for skuespillergerningen og de karakterer, han spillede, som han gav alt for.

- Ved at gøre det, har han efterladt noget blivende og uforglemmeligt til os alle. Tak for den støtte, I har vist Bob, og for at give os tid og privatliv, mens vi fejrer de minder, han efterlader, slutter beskeden.

Annonce

Robert Duvall begyndte sin karriere som skuespiller i 1950'erne, og siden endte det med en lang og flot karriere for skuespilleren, der var aktiv til det sidste.

I 1983 en Oscar for bedste mandlige skuespiller for sin rolle i "Tender Mercies", men det var langt fra den eneste gang, han var nomineret til den fornemme pris.

Både for "The Great Santini" og "The Apostle" var han nomineret i samme kategori, uden at vinde, ligesom han fire gang var Oscar-nomineret for bedste mandlige birolle.

Annonce

Det var han blandt andet for sin rolle i "The Godfather", der var hans første Oscar-nominering i 1973, og siden også for "Apocalypse Now", "A Civil Action" og senest "The Judge" fra 2015.

Robert Duvall nåede at være gift fire gange, men han fik aldrig børn.

Hans første ægteskab var med Barbara Benjamin fra 1964 til 1975. Syv år senere blev han gift med Gail Youngs, som han blev skilt fra i 1986.

Annonce

I 1991 prøvede han igen, men også her holdt ægteskabet i fire år.

I 1997 mødte han så Luciana Pedraza, der trods 41 års aldersforskel blev hans hustru, da de giftede sig i 2005. Parret forblev gift, indtil han altså søndag gik bort.

Annonce

Sponsoreret indhold