Annonce
Streaming11 timer siden

TV 2-profilen Bo Brønnum hastet på hospitalet efter kollaps i sauna

En voldsom livsstilsændring og et vægttab på 27 kilo endte dramatisk for Bo Brønnum, kendt som Bo Lydmand, da han søndag mistede bevidstheden og blev afhentet af en ambulance under et arrangement i Havnsø
Ambulancen hentede Bo Brønnum ved Havnsø Havnebad efter et kritisk blodtryksfald.
Ambulancen hentede Bo Brønnum ved Havnsø Havnebad efter et kritisk blodtryksfald.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Bo Lydmand kan nu hyres til næsten hvad som helst

Søndagens fastelavnsarrangement i saunaklubben Havnsø Havnebad fik en brat afslutning for tv-personligheden Bo Brønnum.

Den populære lydmand fra programmet "Verdensmænd", der fungerede som gusmester ved begivenheden, dejsede pludselig om og var bevidstløs i 30 sekunder, skriver Ekstra Bladet.

Brønnum har gennemgået en omfattende livsstilsændring, hvor han har smidt 27 kilo ved hjælp af en stram kostplan bestående af hytteost, kål og æg samt et minimalt indtag af alkohol.

Og problemet opstod, fordi Brønnum fortsat indtager blodtryksænkende medicin, selvom hans krop havde ændret sig markant under vægttabet.

Bo Brønnum er kendt fra rollen som Bo Lydmand. Her ses han sammen med komikeren Tobias Dybvad, som står i spidsen for programmet kaldet "Verdensmænd".
Bo Brønnum er kendt fra rollen som Bo Lydmand. Her ses han sammen med komikeren Tobias Dybvad, som står i spidsen for programmet kaldet "Verdensmænd".
 Foto: Martin Høien

Da han trådte ind i den varme sauna, faldt blodtrykket til et kritisk lavt niveau, hvilket fik kroppen til at sige stop.

- Jeg har tabt mig ret meget, men jeg spiser stadig blodtryksænkende medicin, så det har fucket med det, siger han til avisen.

Annonce

Tilstedeværende gæster handlede hurtigt og fik lagt tv-profilen i aflåst sideleje, mens de ventede på assistance.

Da ambulancen nåede frem, blev Brønnum kørt til Holbæk Sygehus til observation. Under turen kastede han op, men tilstanden stabiliserede sig hurtigt, da han modtog væske.

Trods hospitalsindlæggelsen søndag var han mandag morgen tilbage på arbejde som kok, hvor han skulle producere mad til 150 børn.

Annonce

Sponsoreret indhold