Annonce
Kendte4 timer siden

Uhyggeligt indbrud: Philine Roepstorff lænset for personlige ting

Det skulle have været en helt almindelig dag på Østerbro, men for Philine Roepstorff endte det i et sandt mareridt. Den populære influencer og model har nemlig haft ubudne gæster i sin bil – og de slap afsted med mere end bare solbriller
Model og influencer Philine Roepstorff har haft indbrud i bilen. Her er hun til Elle Awards 2025 på Hotel d'Angleterre.
Model og influencer Philine Roepstorff har haft indbrud i bilen. Her er hun til Elle Awards 2025 på Hotel d'Angleterre.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Philine Roepstorff igen udsat for svindel

Philine Roepstorff er rystet efter en ubehagelig oplevelse i det fashionable københavnerkvarter. Selvom hendes bil burde være topsikret, lykkedes det tyve at tømme den for værdier, mens hun var væk.

– Det var på Østerbro. Jeg synes, det er urart, og ja, der er blevet taget personlige ting, fortæller en tydeligt påvirket Philine til SE og HØR.

Mystisk metode

Det mest skræmmende ved tyveriet er dog ikke kun de mistede ejendele, men måden tyvene kom ind på. Der var nemlig ingen smadrede ruder eller tydelige tegn på vold.

– De havde ikke smadret en rude, men havde somehow fået åbnet bilen, forklarer hun og tilføjer undrende:

– Skal lige siges, at den også låser automatisk, hvis jeg går væk fra den.

Annonce

Men på trods af de smarte sikkerhedssystemer lykkedes det de langfingrede typer at skaffe sig adgang til kabinen. Og her var der én ting, de mærkværdigvis lod ligge.

– Desværre tog de ikke den p-bøde, der lå, lyder det med et strejf af Philines velkendte ironi.

Måtte skifte alle låse

Selv om p-bøden fik lov at blive, var udbyttet alligevel stort nok til at skabe seriøse problemer for modellen. Tyvene fik nemlig fingrene i noget af det mest personlige, man kan miste.

Annonce

– De havde taget alt og også nøgler til bolig, så alle låse er blevet skiftet nu, fortæller hun til SE og HØR.

Nu kan Philine dog sove trygt igen, efter at fremmede pludselig stod med nøglerne til hendes hjem i hånden.

I mellemtiden har hun delt en besked til tyvene på hendes Instagram: Til dig, der har brudt ind i min bil. Jeg har skiftet lås, jeg har overvågning, og jeg har politianmeldt.

Annonce

Sponsoreret indhold