Annonce
Kendte4 timer siden

Komiker Oliver Stanescu afslører: Far i hemmelighed

Han blev især kendt for sin skarpe tilgang til "Spillet", men privat har komiker Oliver Stanescu holdt på en kæmpe hemmelighed. Nu afslører han, at han er blevet far
Oliver Stanescu er blandt andet kendt for sit såkaldte "crowd work" fra stand-up-scenen. Og så blev han landskendt, da han deltog i sæson et af "Spillet" på TV 2.
Oliver Stanescu er blandt andet kendt for sit såkaldte "crowd work" fra stand-up-scenen. Og så blev han landskendt, da han deltog i sæson et af "Spillet" på TV 2.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Oliver Stanescu fra "Spillet" har sklerose: - Jeg ville ikke acceptere det

Mens de fleste kendisser deler alt fra scanninger til barnevognskøb, er Oliver Stanescu gået helt stille med dørene. Faktisk så stille, at offentligheden slet ikke vidste, at der var en familieforøgelse på vej.

Men i podcasten "Go tur hjem", som han blandt andet har delt på YouTube, lader Oliver endelig paraderne falde og breaker den store nyhed i selskab med kollegaen Michael Schøt.

En to måneder gammel hemmelighed

Det er faktisk Michael Schøt, der i afsnittet får prikket til den lykkelige omstændighed ved at bemærke, at der er sket ting og sager, siden de sidst så hinanden.

Annonce

– Vil du vide noget? Jeg har ikke nævnt det i den her podcast endnu, svarer Oliver Stanescu, før han stolt viser sin telefon frem, hvor baggrundsbilledet nu prydes af hans søn.

Her afslører han også, at den lille ny, som har fået navnet Felix, faktisk allerede er to måneder gammel. Den nybagte far har altså formået at nyde den første tid i total fred og ro.

Annonce

Passer på sin Maja

Grunden til den hemmelighedsfulde stil skal findes i respekten for hans partner. Selv om Oliver lever af at stå i rampelyset, har hun det bedst med at blive uden for det.

– Maja kan godt lide at være privat. Hun har ikke noget imod, at jeg nævner hende i mine shows, og at hun bliver lidt en figur i mit univers. Det har hun det fint med. Men hun er ikke så glad for, hvis der skulle stå noget et sted om hende, forklarer han ærligt i podcasten.

Annonce

"Ikke et manderum"

Selv om alt gik, som det skulle, lægger Oliver ikke skjul på, at det var en voldsom oplevelse at overvære sønnens ankomst til verden.

– Hold kæft, det var vildt at være til sådan en fødsel, det må jeg erkende. Det har sat sig i mig, fortæller han og tilføjer med et smil, at hans ellers så sikre komiske timing ikke helt virkede på fødestuen.

Annonce

Her måtte han og Michael Schøt sande, at en fødestue bestemt ikke er et "manderum" – alle Olivers far-jokes faldt nemlig fuldstændig til jorden midt i de intense veer.

Heldigvis har både mor, barn og den nyslåede far det godt.

Se Oliver Stanescu breake nyheden her - godt hjulpet på vej af Michael Schøt:

Annonce

Sponsoreret indhold