Annonce
Fire lastbiler har været involveret i et uheld ud for Ringsted, der spærrer Vestmotorvejen i østgående retning torsdag aften.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Nikolaj Laursen omkring klokken 21.40.
- Formentlig på grund af vejret er fire lastbiler forulykket, og det spærrer så motorvejen, siger vagtchefen.
Det er endnu uvist, hvad der er sket i uheldet.
- Vi er næsten lige kommet frem dernede, lyder det fra politiets vagtchef.
Umiddelbart er der dog ingen meldinger om, at nogen er kommet til skade i uheldet.
Tidshorisonten er endnu uklar, men Vejdirektoratet forventer, at det er overstået i løbet af natten.