Annonce
Nyheder3 timer siden

Omstridt ICE-myndighed trækker sig fra Minnesota

ICE's operation i Minneapolis og det øvrige Minnesota bliver trappet ned i denne og næste uge, siger Homan
Af: Ritzau
ICE's indsats i Minnesota har været yderst omstridt i 2026. Det skyldes især drabene på to civilpersoner, Renee Good og Alex Pretti, som blev dræbt i byen Minneapolis.
ICE's indsats i Minnesota har været yderst omstridt i 2026. Det skyldes især drabene på to civilpersoner, Renee Good og Alex Pretti, som blev dræbt i byen Minneapolis.
 Foto: Seth Herald/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Immigrationsmyndigheden ICE indleder en tilbagetrækning fra Minnesota.

Det meddeler USA's grænsechef, Tom Homan, torsdag på et pressemøde.

Præsident Donald Trump har godkendt tilbagetrækningen, oplyser Homan ifølge Reuters.

- Jeg har foreslået, og præsident Trump har tilsluttet sig, at denne indsats afsluttes, siger Tom Homan på en briefing i Minneapolis.

- En betydelig nedtrapning har allerede været i gang i denne uge og vil fortsætte gennem den kommende uge.

ICE's indsats i Minnesota har været yderst omstridt. Det skyldes især drabene på to civilpersoner, Renee Good og Alex Pretti, som blev dræbt i Minneapolis.

I løbet af den operation, der nu afvikles, har omkring 3000 bevæbnede immigrationsagenter været indsat for at anholde og deportere ulovlige indvandrere.

Fokus har især været på Minneapolis, der er Minnesotas største by.

Annonce

Sponsoreret indhold