Sondre Slettemark afslører: Single og klar til kærligheden

LÆS OGSÅ: Efter 11 år: Eventyret er slut for dansk kendispar
Der er mange, som har store planer på lørdag, når det er valentinsdag.
Men så er der andre, som endnu mangler en sød partner at dele den romantiske dag med.
En af dem er Sondre Slettemark, som ellers i øjeblikket har travlt med at deltage ved vinter-OL i Italien.
Tidligere på ugen fik han OL-debut, men inden den grønlandske skiskytte blev sat i gang, havde han en god samtale med DR-kommentator Jens Dalgaard.
Derfor havde Jens Dalgaard også en besked at overlevere, da han live kommentere Sondre Slettemarks løb.
- Det eneste, han bad mig om at sige, var, at han er single – og at det er valentinsdag på lørdag.
Ifølge Jens Dalgaard er det bare med at slide i DM’en, hvis man er interesseret i at ændre på Slettemarks civilstatus.
Næste opgave for Sondre Slettemark under dette OL er fredag.
Her skal skiløberen i aktion i 10 kilometer sprint klokken 14.00.
Sondre Slettemarks OL-debut endte med en placering som nummer 62 ud af 89 deltagere.
- Jeg var sindssygt nervøs før start. Jeg havde mest lyst til bare at få det overstået og komme i mål med et løb, jeg kunne være nogenlunde tilfreds med. Og det lykkedes, fortalte han efterfølgende til Eurosport.