Annonce
Nyheder4 timer siden

Dansk youtuber sagde ”rullemongol” og ”spasser” i video: Nu beklager han

Youtuberen Casper Harding, der blandt andet står bag fænomenet ”Spørg Casper”, får kritik for at have sagt ”rullemongol” og ”spasser”. Det beklager han i svar til RADIO IIII
Citathistorie fra Radio IIII
Casper Harding, også kendt som "Spørg Casper", til YouTube-galla på Bremen Teater i København.
Casper Harding, også kendt som "Spørg Casper", til YouTube-galla på Bremen Teater i København.
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

LÆS OGSÅ: Elektrisk stød, kryb og bro af glasskår: DR afslører nyt vildt kendis-program

- Ikke løb op ad trapperne, der kommer en spasser ned på rullestol.

- Pas på, der er en rullemongol.

Sådan sagde den danske youtuber Casper Harding for nylig i en af sine youtube-videoer, der var lagt op på hans såkaldte ”gaming-kanal” med lidt over 25.000 abonnenter.

Casper Harding står udover ”gaming-kanalen” også bag den populære youtube-kanal ”Spørg Casper”, som har 228.000 abonnenter.

”Rullemongol” og ”spasser” blev gentaget flere gange i videoen og blev ytret undervejs i et computerspil, og var dermed rettet mod fiktive karakterer.

Ikke desto mindre kritiserer Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund, dog udtalelserne. Hun mener nemlig at det kan risikere at påvirke mennesker med handicap negativt. Det fortæller hun til ”Morgen” på RADIO IIII:

Annonce

- Mange, de fleste faktisk, bliver dybt berørt, over at dét, der er i fokus, det er ens handicap, og ikke det menneske, man er. Så det betyder rigtig meget for mange, hvis det her pludselig er noget, folk begynder at gå at sige, siger hun og fortæller desuden, at folk med store platforme har et ekstra stort ansvar:

- Sproget har jo en enorm indvirkning på, hvordan vi ser på andre mennesker, og jo større indflydelse man har, jo større ansvar har man også for at tænke over, hvordan man bruger sproget.

Annonce

Susanne Olsen understreger, at folk med handicap ikke er mere sårbare end andre.

- Men det gør noget ved folk, det her, siger hun.

RADIO IIII ville gerne have et interview med Casper Harding om sagen, men det havde han ikke mulighed for.I stedet har han sendt følgende skriftlige udtalelse, hvor han undskylder sit sprogbrug:

- De ord, der bliver fremhævet, blev sagt spontant i en intens spilsituation og var rettet mod et fiktivt monster i spillet - ikke mod mennesker med handicap. Det har på ingen måde været min intention at tale ned om eller gøre grin med personer i kørestol.

Annonce

- Når det er sagt, kan jeg godt forstå, at formuleringerne kan virke stødende, når de bliver taget ud af spilkonteksten. Hvis nogen er blevet kede af det over det, beklager jeg det. Det var ikke hensigten. Jeg tager kritikken med mig og vil fremover være mere bevidst om mit sprog - også når det går stærkt, stemningen er præget af humor og adrenalin, og selv når det gælder fiktive monstre i kørestole.

Hør interviewet med Susanne Olsen her.

Annonce

Sponsoreret indhold