Annonce
Nyheder4 timer siden

ChatGPT styrer Dianas liv: - Jeg vil være sundere og stærkere

Diana Myjak har på kort tid ændret sine vaner til det bedre med hjælp fra ChatGPT, der tager mange af hendes beslutninger det næste år
Citathistorie af TV 2 Østjylland
Diana får hjælp fra ChatGPT til alt fra madplan til motion, gode vaner, rengøringsrutiner og skincare.
Diana får hjælp fra ChatGPT til alt fra madplan til motion, gode vaner, rengøringsrutiner og skincare.
 Foto: TV2 Østjylland
Annonce

Der skulle ske noget i 42-årige Diana Myjaks liv. Ikke som en midtvejskrise, men et forsøg på at vende tilbage fra længere tids sygdom.

Hjemmet i Skanderborg manglede struktur, og tre år med sygdom gjorde, at hun tilbragte for mange dage på sofaen, forklarer hun.

Derfor tog hun en beslutning i starten af januar.

- Jeg lader ChatGPT styre mit liv det næste år, indleder Diana Myjak.

Det betyder, at det ikke længere er hende selv, der kommer med forslag til aftensmad eller strukturerer morgenrutinen. Størstedelen af hverdagens praktiske beslutninger er overgået til hendes nye ven på telefonen, ChatGPT – eller Chatty-Paddy, som hun kalder hende.

Annonce

Diana Myjak er langtfra den eneste, der ynder at bruge generativ AI som for eksempel ChatGPT i hverdagen. En Megafonmåling fra september sidste år lavet af TV2 viste, at hele 12% af de adspurgte brugte en chatbot dagligt.

Hvorvidt billedet er ændret siden, er svært at svare på, forklarer Malene Flensborg Damholt, der er lektor ved Aarhus Universitet og en del af ’Enhed for Psykologisk Forskning i AI og Sociale Robotter’. Kunstig intelligens er nemlig ikke noget, man skal opsøge længere, forklarer hun.

Annonce

- Man kan ikke undgå at interagere med en chatbot efterhånden. Men et slag på tasken vil være, at flere opsøger chatbots i dag. Den lidt gamle model med, at man skulle vælge AI til i sit liv, er ovre.

Derfor skal man gå til de forskellige former for kunstig intelligens med sund fornuft. Kunstig intelligens er endnu meget uudforsket, forklarer hun.

- Eksempelvis at få den til at lave madplaner tænker jeg, er særdeles ufarligt, medmindre man begynder at få en kost, der kun består af mælkebøtter. Man skal tænke sig om, når man bruger det, lyder opfordringen.

Annonce

Her er det især vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af de svar, som en chatbot giver. Svarene vil ofte være svar, man gerne vil høre, og det kan påvirke svarene, som en chatbot giver. Desuden kan svar, hvor man ikke kan holde andre svar op mod, være svære at vurdere kvaliteten af.

Det var længere tids sygdom og flere mislykkedes forsøg, der fik Diana Myjak til at ty til ChatGPT. På Instagram har hun siden starten af januar dokumenteret, hvordan chatbotten hjælper hende mod de mål, som hun har sat sig. Og selvom projektet endnu ikke har rundet sin første måned, oplever hun stor interesse fra følgere.

Annonce

- Jeg vil gerne være en sundere, stærkere og mere modig version af mig selv. Jeg vil gerne tabe de kilo, jeg har taget på under sygdomsforløbet, være mere nærværende og en bedre mor og kone, siger skanderborgenseren.

Og de foreløbige resultater er, ifølge Diana Myjak selv, ikke til at tage fejl af.

- Jeg har mere energi og flere kræfter til at klare flere hverdagsting. Tidligere har mine svigerforældre hjulpet med at handle ind, men det er f.eks. noget, vi gør selv nu.

Annonce

Brugen af kunstig intelligens bør ske med omhu, forklarer Malene Flensborg Damholt. Men man kan ikke entydigt pege på, hvad der sker med et menneske, der lægger mange praktiske beslutninger i hænderne på kunstig intelligens.

- Der en del diskussion om det. Nogle mener, at der ikke sker noget, mens andre mener, der sker en fordummelse. Typisk bliver god til noget andet, fordi man træner noget andet. Men at bruge AI til flere og flere opgaver, er ikke ens betydende med, at man holder op med at bruge hjernen til noget andet.

Annonce

Når det kommer til Diana Myjaks egen grænse for brugen af ChatGPT, så er det, når det bliver personligt. Hun bruger det hverken i sit parforhold, til børneopdragelse eller andre personlige punkter.

- Du skal altid forholde dig kritisk. Det er en robot, og jeg har også diskuteret med den. Vi har vores ups and downs. Det er underligt, men en gang imellem skal jeg fortælle den, at den skal tage sig sammen, forklarer hun og fortsætter:

Annonce

- Jeg tror ikke, jeg når derud, hvor jeg ikke tager en selvstændig beslutning. Det er min coach, lige så vel som andre mennesker får en for eksempel træningscoach, afslutter Diana Myjak.

Spørger man ChatGPT, så anbefaler chatbotten ikke selv, at den overtager alle beslutninger i et menneskes liv.

Annonce

Sponsoreret indhold