
Demi Lovato aflyser på stribe: Skal passe på sig selv

LÆS OGSÅ: Demi Lovato vækker opsigt: Troppede op uden bukser på
Skuffelsen er uden tvivl stor hos en række Demi Lovato-fans.
Den 33-årige sangerinde har nemlig set sig nødsaget til at aflyse flere koncerter på sin kommede "Its Not That Deep"-turné.
Det skriver hun i en story på Instagram.
Forklaringen skal findes i, at sangerinden har taget munden for fuld, og hun ikke kan overskue så mange koncerter.
- Mine Lovatics - jeg er så spændt på at komme tilbage på scenen i år og besøge jer i så mange byer som muligt. Under mine forberedelser til turnéen, har jeg dog indset, at jeg har overanstrengt mig fra, hvad der er muligt.
- For at passe på mit helbred, og være sikker på, at jeg kan give alt jeg har ved hvert show, har jeg brug for mere tid til at hvile og øve og i sidste ende tilpasse mig en tidsplan med mere fritid, som kan give mig mulighed for at håndtere hele turneéns forløb, skriver hun.
Derfor aflyser hun sine koncerter i Charlotte, Nashville, North Carolina, Atlanta, Las Vegas og Denver på turneen, der skulle have begyndt den 8. april.
- Jeg er så ked af at måtte sige, at jeg ikke kan se jer på denne turné, og jeg beklager over for jer, der havde planlagt at være der, skriver hun og forklarer samtidig, at showet i Orlando flyttes til den 13 april.
Fans, der har købt billetter via AXS eller Ticketmaster, får automatisk deres penge refunderet.
Trods de store ændringer i sidste øjeblik, forsikrer Demi Lovato, at hun er klar til at give den gas på scenen.
- Jeg er så spændt på denne turné og glæder mig til at se så mange synge med mig!
- Tak for jeres støtte. Jeg elsker jer, og jeg kan ikke vente med at se jer snart, afslutter hun.
