Annonce
Sport5 timer siden

Rio Ferdinand kæmper med alvorlige rygproblemer: Bruger kørestol

Det engelske fodboldikon betaler nu prisen for en lang og hård karriere
Rio Ferdinand har ofte voldsomme smerter i ryggen. 
Rio Ferdinand har ofte voldsomme smerter i ryggen.
 Foto: Roberto Schmidt/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Familien i sorg: Tracy Scroggins er død

Hvis man slår et smut forbi Rio Ferdinands sociale medier, så vil man formentlig tænke, at den 47-årige tidligere fodboldstjerne har det rigtig godt fysisk.

Han deler jævnligt billeder fra styrkelokalet, og han står da også ganske skarpt.

I virkeligheden kæmper han dog med alvorlige rygproblemer efter skader i løbet af en lang fodboldkarriere med forsømt hvile og ro. Det fortæller han i et interview med Men's Health.

Når det står allerværst til, så må han sågar benytte sig af en kørestol.

- Jeg har haft dårlig ryg i lang tid. Jeg har skader fra min karriere. Jeg var på piller og indsprøjtninger i seks år for at spille kampe. Det påvirkede mig.

- Jeg får nogle øjeblikke med rygsmerter, hvor jeg er nødt til at være på hospitalet eller i en kørestol i et par dage. Det er vildt, men det kommer bare ud af ingenting, fortæller han.

Rio Ferdinand flyttede sidste år fra England til Dubai med hustruen Kate.

Og selvom de nyder tilværelsen, så kan han også godt mærke, hvordan ryggen påvirker hans hverdag.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-02-10/000_34KM34B-1920x2880web.jpg
Rio Ferdinand og hustruen Kate.
 Foto: Carlos Jasso/AFP/Ritzau Scanpix

Det skyldes blandt andet også, at han bruger meget tid på at rejse i forbindelse med sit job som podcastvært og tv-ekspert.

Skaden og smerterne til trods, så må man give manden, at han formår at holde formen flot ved lige.

Annonce

Sponsoreret indhold