Annonce
Sport4 timer siden

Vingegaards træner forlader Visma

Tim Heemskerk, som har trænet Jonas Vingegaard siden 2019, stopper hos Visma, oplyser holdet
Af: Ritzau
Jonas Vingegaards træner stopper efter otte år.
Jonas Vingegaards træner stopper efter otte år.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Siden Jonas Vingegaard i 2019 kom til Visma, har han kun haft Tim Heemskerk som træner, men sådan skal det ikke være længere.

Heemskerk stopper hos det hollandske cykelhold, og dermed skal den danske stjerne have ny træner.

Det skriver Visma på holdets hjemmeside.

- I den seneste periode har jeg haft svært ved at have den samme kreativitet og passion, hvilket er vigtigt for mig i mit arbejde som træner, siger Heemskerk.

- Jeg ser med stolthed tilbage på udviklingen af holdet, mig selv og rytterne - herunder selvfølgelig Jonas (Vingegaard, red.).

Visma oplyser til cykelmediet Feltet, at Mathieu Heijboer bliver Vingegaards nye træner. Heijboer er head of performance hos Visma og kender dermed allerede den danske stjerne godt.

Annonce

Han har været hos Visma siden 2008 og har blandt andet trænet Vingegaards holdkammerat Wout van Aert i de seneste to år.

Jonas Vingegaard skulle oprindeligt åbne sin sæson med UAE Tour i næste uge, men et styrt i slutningen af januar og efterfølgende sygdom har fået danskeren til at udskyde sæsonpremieren.

Ifølge den offentliggjorte sæsonplan bliver det i stedet Catalonien Rundt i slutningen af marts, at Vingegaard kører det første løb i 2026. Efterfølgende venter blandt andet debut i Giro d'Italia.

Annonce

Sponsoreret indhold