Verdens længste slange uden for fangenskab er fundet i Indonesien.
Det bekræfter Guinness World Records ifølge UPI.
Der er tale om en 7,22 meter lang netpyton, som blev opdaget i Indonesiens Maros-region.
Normalt bliver denne type af kvælerslange omkring 3 til 5,8 meter lang.
Den store netpyton har efterfølgende fået navnet Ibu Baron, på dansk Baronessen.
Ud over at blive målt i længden har man også vejet den store kvælerslange. Her viste vægten 96,5 kilo.
I den verdensdel, hvor slangen blev fundet, har man i længere tid haft problemer med store krybdyr. Her bliver slanger som Baronessen set som en trussel mod kvæghold, kæledyr og mennesker, specielt børn.
Derfor bliver pytoner ofte udryddet med det samme eller jagtet som føde.
Den lange netpyton er nu i en lokal miljøforkæmpers varetægt.