Mathias "Zanka" Jørgensen slår tvivl om fremtiden: Slut med fodbold?

LÆS OGSÅ: Skal undersøges: Brugte indsprøjtninger til at få større penisser
"Så hvad skal der ske? ny klub, slut med fodbold eller fuldtidsdesigner af børnetøj? Det er de spørgsmål, jeg bliver ved med at få".
Sådan indleder fodboldspilleren Mathias "Zanka" Jørgensen et opslag på Instagram mandag morgen.
Et opslag, der ikke giver mange svar på, hvad fremtiden bringer.
Men mellem linjerne står det klart, at tankerne om et karrierestop er sat i gang.
- For at være ærlig, så ved jeg det ikke. For første gang giver jeg mig selv plads til at se, hvad den rigtige slags mulighed vil være. At virkelig søge dybt inde i mig selv og finde ud af, hvad der motiverer mig, og hvor den passion er. Den slags passion, der er nødvendig for at få succes. Succes med hvad som helst, skriver han en smule kryptisk.
- Det eneste, jeg er sikker på lige nu, er, at jeg tager mig god tid. Og jeg ved, at det er en luksus, de fleste mennesker ikke får.

35-årige "Zanka" fik i januar ophævet sin kontrakt i den amerikanske klub LA Galaxy.
Den tidligere landsholdsspiller har desuden spillet for klubber som FC København, PSV, Fenerbache, Brentford og Anderlecht.
Han har spillet 37 kampe for det danske landshold.
Sidste år lancerede han børnetøjsbrandet "Bobben's Dept" med hustruen Nanna Marie Jatta.
De to har sammen sønnen Axel.