Annonce
Krimi8 timer siden (opd. 8 timer siden)

To personer omkommet under villabrand i Skørping

En ældre mand og en ældre kvinde omkom under en villabrand i Skørping torsdag
Af: Ritzau
Annonce

En ældre mand og en ældre kvinde omkom under en villabrand i Skørping syd for Aalborg torsdag.

Det siger efterforskningsleder Carsten Straszek fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

- I forbindelse med slukningsarbejdet (torsdag, red.) blev der fundet to indebrændte i huset, siger han.

Politiet formoder, at der er tale om de to personer, der også er tilmeldt adressen. De pårørende er blevet underrettet.

De to personers alder og mulige relation er ikke oplyst.

Brandefterforskere fra politiet er endnu i gang med at fastlægge brandårsagen, men der er umiddelbart ikke noget, der tyder på en forbrydelse.

Vagtchefen kalder det derimod en "tragisk ulykke" efter alt at dømme.

Annonce

Branden i ejendommen torsdag udviklede så kraftig røg, at borgere i nærheden blev opfordret til at lukke vinduer, døre og ventilationer. Det oplyste politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Annonce

Sponsoreret indhold