Ella Ruth ”Kylle” Kohberg er død: Blev 92 år

I en alder af 92 år er kvinden bag Kohberg død.
Ella Ruth ”Kylle” Kohberg er nemlig gået bort.
Det fortæller hendes søn, Henrik Kohberg, til JydskeVestkysten.
Kylle Kohberg døde natten til 21. januar.
- Hun havde på det sidste fortalt os, at hun var træt og ikke kunne mere, og så mangler døden bare en årsag, når et menneske har det sådan, fortæller Henrik Kohberg til JydskeVestkysten.
Kylle Kohberg var kvinden bag Alfred Kohberg, som gik bort i 2005.
De overtog et bageri sammen i midten af 1950 – et håndværksbageri efter Alfreds far.
I 1969 blev det første skridt mod Kohberg taget.
20 år senere solgte de virksomheden, men udviklingen er ikke ligefrem gået i stå siden da.
Ella Ruth ”Kylle” Kohberg efterlader sig tre børn, ni børnebørn og 10 oldebørn.
Der Nordschleswiger skriver, at hun blev begravet 31. januar.