Annonce
Kendte5 timer siden

Sissal afslører på rød løber: Har fået en kæreste

Sangeren Sissal er nu en optaget kvinde
Sissal kom desværre alene til dagens premiere. Men alene er hun ikke!
Sissal kom desværre alene til dagens premiere. Men alene er hun ikke!
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

For en lille måneds tid siden fortalte hun til SE og HØR, at hun har fundet kærligheden.

I dag var der så premiere på ”GOAT”, og her var Sissal at finde.

Derfor var det naturligvis også kærlighedslivet, der blev spurgt ind til.

Og selvom hun fortsat er til den hemmelighedsfulde side, når det kommer til den heldige, kom der lidt mere ud af hende i dag.

For da snakken faldt på en potentiel kæreste, kom svaret.

- Jamen jeg har fundet en. Det er det, jeg har at sige. Men jo, jeg har fundet en rigtig sød en, siger Sissal.

Desværre kom Sissal uden sin nye kæreste, og dermed må vi for nu vente i spænding på at få ham afsløret.

Dog virker det ikke umiddelbart til, at det er noget, vi skal forvente i den nærmeste fremtid.

Annonce

- I får ikke de detaljer af mig. Men når jeg er i det, så er jeg faktisk meget privat. Jeg vil gerne holde en distance i forhold til mit privatliv, siger Sissal til SE og HØR.

Sissal skal igen være med i Melodi grand prix, og her er hun blandt de absolutte favoritter til at vinde igen i år.

Hun giver dog ikke meget for deres forudsigelser, selvom hun er stukket af i forhold til lyttere blandt deltagerne.

Annonce

- Man skal ikke stole på de der bookmakers, fordi de har vist sig flere gange at tage fejl. Og det er også noget med, at jeg har mange internationale lyttere i forhold til det danske. Så man skal slet ikke gå udefra, at de der bookmakers, de lytter jo til, hvor mange afspændinger man har, siger hun.

Om Sissal lever op til favoritværdigheden, hun har fået fra diverse bookmakere, finder vi ud af i næste uge.

For lørdag er der nemlig Melodi Grand Prix igen.

Annonce

Sponsoreret indhold