Annonce
Krimi5 timer siden

Medie: Marius Borg Høibys far støtter sønnen i retten

Det forlyder, at Marius Borg Høibys far, Morten Borg vil være at finde i retssalen
Marius Borg Høiby kan se fremt til at få støtte fra sin far i retten.
Marius Borg Høiby kan se fremt til at få støtte fra sin far i retten.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Forsvarer bekræfter: Marius Borg Høiby ramt af ildebefindende

I denne uge begyndte den meget omtalte retssag mod den norske kronprinsesses søn.

Men der var intet spor af familiemedlemmer til den tiltalte.

Det bliver der ifølge norsk SE og HØR lavet om på den kommende tid.

Mediet har igennem deres kilder fået fortalt, at Marius Borg Høibys far, Morten Borg, kommer og støtter sønnen i retten.

Allerede nu har kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit meldt ud, at de ikke kommer i retten.

Men nu virker det til, at far Morten Borg kommer og viser sin støtte.

SE og HØRs norske kongehusekspert Caroline Vagle forklarer, at der er et helt særlig bånd mellem Marius og hans far.

Annonce

- Alle tænker måske først og fremmest på kronprinsparret som Marius’ forældre, men Morten Borg er vigtigere for Marius, end de fleste ved, siger hun til mediet.

Forstå hele Marius Borg Høiby-sagen

2024:

4. august: Marius Borg Høiby bliver anholdt, efter hans daværende kæreste - en 20-årig kvinde - anmeldte ham for vold. Episoden skete om natten i en lejlighed i Oslo. Lejligheden var raseret, og politiet fandt desuden en stor kniv i væggen.

14. august: Papprinsen tager bladet for munden og indrømmer indrømmer stofmisbrug og psykiske lidelser. Ifølge Marius Borg Høiby skete overfaldet på kæresten i en rus af alkohol og kokain.

I dagene efter kommer flere anklager frem, eftersom papprinsen to ekskærester Nora Haukland og Juliane Snekkesten på sociale medier anklager ham for psykisk og fysisk vold. Politiet går ind i sagen og efterforsker anklagerne.

23. august: Politiet udvider sigtelsen til også at gælde trusler mod den 20-årige ekskæreste.

26. august: Marius Borg Høibys papfar kronprins Haakon udtaler sig om sagen:

- Det er en alvorlig sag, og vi er optaget af, at alle involverede får god hjælp og støtte - at de har gode folk omkring sig, sagde han.

3. september: Den 20-årige forurettede får et tilhold mod Marius Borg Høiby, og han må hverken kontakte eller opsøge hende.

11. september: Det kommer frem, at politiet allerede i 2023 havde fat papprinsen for at have en såkaldt forebyggende samtale med ham, da han færdedes i et "bekymrende miljø".

14. september: Norske medier beretter, at Marius Borg Høiby blev anholdt dagen før, politiet udvider endnu engang sigtelsen, efter han har overtrådt tilholdet. Han sigtes desuden for hensynsløs adfærd.

Ligeledes oplyser politiet, at sagen mod papprinsen nu omhandler fire ofre.

16. oktober: Marius Borg Høiby erkender vold med den 20-årige ekskæreste i Oslo-lejligheden. Dog nægter han sig skyldig i anklagerne fra Juliane Snekkesten og Nora Haukland.

30. oktober: Marius Borg Høibys mor, kronprinsesse Mette-Marit, bliver inddraget i sagen. Det norske medie VG beretter, at kronprinsessen blev advaret forud for anholdelsen.

13. november: Papprinsens ekskæreste Nora Haukland står frem frem og fortæller, at hun tidligere har advaret kronprinsparret i forsøget på at få dem til at skride ind over for Marius Borg Høibys misbrug og adfærd. Men forgæves.

19. november: Det kommer frem, at papprinsen er blevet anholdt og sigtet for voldtægt. Sigtelsen lyder på seksuel omgang uden samleje med en person, der er bevidstløs eller ude af stand til at modsætte sig handlingen.

21. november: Efter et grundlovsforhør i Oslo bliver Marius Borg Høiby varetægtsfængslet i foreløbig en uge.

27. november: Norsk politi oplyser, at Marius Borg Høiby ikke får forlænget sin varetægtsfængsling. Politiet skriver i en pressemeddelelse, at der ikke længere er risiko for, at beviser forsvinder eller bliver ødelagt.

2025:

14. januar: Det polititilhold, som paprinsen fik udstedt i efteråret mod sin ekskæreste i 20'erne, bliver ophævet.

25. februar: Marius Borg Høiby skifter advokat og taler i voldtægtssagen. - Den sværeste tid i mit liv, fortæller han blandt andet.

17. marts: Mens papprinsen har sigtelser hængende over hovedet, besøger han København med en mystisk makker.

27. marts: Norsk SE og HØR skriver, at Marius Borg Høiby bliver anklaget for en ny voldtægt. Ifølge norsk TV 2 fandt den påståede voldtægt på et hotel i Oslo i november 2024.

4. april: Papprinsens nye forsvarer, Ellen Holager Andenæs, fortæller, at hun er bekymret for den norske kronprinsesses søn velbefindende, og hvordan den voldsomme mediedækning kan have påvirket straffesagen.

27. juni: Norsk politi har hasteindkaldt til pressemøde om Marius Borg Høiby, der har flere sigtelser hængede over hovedet. Norske medier skriver, at politiet er tæt på at have færdigefterforsket sagen mod kronprinsesse-sønnen.

På pressemødet kommer det frem, at politiet har sigtet ham for diverse lovovertrædelser - blandt andet for flere voldtægter. Marius Borg Høiby nægter sig skyldig i voldtægt.

7. august: Det norske kongehus oplyser, at Marius Borg Høiby mister sit diplomatpas, der ellers er et særligt privilegium, han har haft siden barndommen.

18. august: Statsadvokaten i Oslo rejser tiltale mod den norske papprins for i alt 32 forhold. Marius Borg Høiby bliver tiltalt for blandt andet fire voldtægter af fire forskellige kvinder, mishandling af tidligere kærester samt andre alvorlige lovovertrædelser.

Den norske statsadvokat Sturla Henriksbø kalder det en usædvanligt omfattende sag, hvor kriminaliteten angiveligt er sket over flere år. Den norske skandaleprins nægter sig skyldig i de fleste af forholdene.

19. august: Den norske kronprins Haakon taler for første gang, efter de alvorlige tiltaler mod hans papsøn, Marius Borg Høiby. - Alle involverede i sagen finder det udfordrende og vanskeligt, lød det blandt andet fra kronprins Haakon.

20. oktober: Marius Borg Høibys to forsvarer - Ellen Holager Andenæs og Peter Sekulic - oplyser, at han får hjælp til at komme ud af sit dårlige forhold med rusmidler.

31. oktober: Det kommer frem, at en ny bog om den norske bonusprins lander i boghandlerne i Norge til november. Det sker, alt imens Høibys forsvarere forsøger at standse salget af den allerede udgivne bog "Hvide striber, sorte får", der også handler om den norske bonusprins.

14. november: Marius Borg Høiby taber i retten. Bogen "Hvide striber, sorte får" får grønt lys til at blive på hylderne.

30. november: Med få måneder op til den omfattende retssag beretter norsk SE og HØR, at Marius Borg Høiby er flyttet til luksuriøse omgivelser i den norske hovedstad.

2026:

12. januar: SE og HØR i Norge beretter, at norsk politi få dage før jul dukkede op ved Marius Borg Høibys adresse i Oslo.

Med en kendelse i hånden ransagede de lejligheden for at sikre beviser i den verserende straffesag mod papprinsen. Og det, de fandt, fører nu til nye og alvorlige sigtelser mod den 29-årige søn af kronprinsesse Mette-Marit.

19. januar: Marius Borg Høiby bliver tiltalt for nye lovbrud, der omfatter narkotikaforseelser samt overtrædelse af et tilhold.

Ifølge norksk politi skulle papprinsen blandt andet have modtaget og transporteret 3,5 kilogram pot tilbage i 2020. Marius Borg Høiby erklærer sig skyldig i de nye forhold.

De seks nye tiltalepunkter behandles også under den omfattende retssag mod den norske bonusprins. Dermed er der i alt 38 tiltaler mod ham.

Retssagen mod Marius Borg Høiby begynder tirsdag den 3. februar, og dommen ventes at falde i midten af marts. Der er afsat seks uger til straffesagen.

Det er ikke meget, vi har hørt om Morten Borg.

Men det er bestemt ikke fordi, han har været fraværende i sønnens liv.

Morten Borg og Marius Borg Høiby har et helt særligt bånd.
Morten Borg og Marius Borg Høiby har et helt særligt bånd.
 Foto: Ritzau Scanpix

Da Marius var yngre, havde han ham hver anden weekend og onsdag, og når de to var på ferie sammen, fik de selvfølgelig endnu mere tid.

Annonce

Forholdet mellem Morten Borg og Mette-Marit har heller ikke være helt skidt, efter de blev skilt.

De var sammen med kronprins Haakon begge med, da Marius havde sin første skoledag.

Ydermere var han også inviteret til kronprinsparrets 10-års bryllupsdag.

Så de har altså været sammen om at tage sig af Marius.

Men i retten kommer det kun til at være far Morten Borg, som dukker op og viser sin støtte.

Annonce

Sponsoreret indhold