Annonce
Kendte11 timer siden

Annette Heick går i far og mors fodspor: Får revy-debut på Falster

Sangeren og multitalentet Annette Heick udvider nu forretningen, da hun til sommer skal være med i Nykøbing Falster Revyen.
Annette Heick går i sine forældres fodspor og skal spille revy.
Annette Heick går i sine forældres fodspor og skal spille revy.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

Mens forældrene Keld og Hilda siger stop og pensionerer sig selv, så er datteren Annette Heick langt fra færdig.

Ved sine forældres afskedskoncert i Portalen i Greve kunne Heick junior fortælle, at hun har store planer til sommer, hvor hun skal prøve noget for hende helt nyt.

- Jeg skal spille revy i Nykøbing, så det bliver lidt spændende. Jeg har sagt nej i mange år, fordi vi har kørt folkemøde på Bornholm, og så har der været studentereksamen og konfirmationer. Men nu passer det, og jeg er vildt spændt, for det har jeg ikke prøvet før. Det er bare hårdt arbejde, og det er hver eneste dag og en lang periode. Vi har familie, der har sommerhus dernede. Så overnatning er på plads, siger Annette Heick til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-02-07/_2HJ6284_preview.jpg
Lørdag aften var Annette Heick på scenen med sin far i Greve til Keld og Hildas sidste koncert.
 Foto: Hanne Juul

Med den kommende debut i Nykøbing Falster Revyen går Annette dermed sine forældre i bedene, da Keld og Hilda var direktører for revyen i perioden 1993 til 1998, og nu har musikpensionisterne god tid til at komme forbi og heppe på deres datter.

Annonce

- Jeg glæder mig og har kriller i maven. Man er jo også afhængig af gode tekster. Jeg er ved at skrive nogle ting, men jeg ved ikke, om det kommer med, smiler Annette Heick, som først skal på turné med "musical & fortællinger".

Annonce

Sponsoreret indhold